Home Automobiler Har du penge som skidt, så kør Lamborghini 350 GT i hvidt

Har du penge som skidt, så kør Lamborghini 350 GT i hvidt

by Nicolai Klingenberg

Hvor lang tid tager det egentlig at bringe en flot bil tilbage til original stand? Hvis du har en Lamborghini 350 GT fra begyndelsen af 1960’erne, så tager det et år – eller 1.150 timer på selve bilen og interiøret og 780 timer på det mekaniske arbejde. Således gik det nemlig med en 350 GT, som har chassisnummer 0121…

Masseproduceret – og så alligvel ikke…

Faktisk var det Lamborghini 350 GT, som blev den første masseproducerede sportsbil fra firmaet – langt de fleste af disse har en motor med tolv cylindre og en volume på 3,5 liter. Man mener i øvrigt, at der kun blev lavet 120 eksemplarer, så “masseproduceret” er så meget sagt – der blev dog også lavet to åbne varianter, som går under modelnavnet Lamborghini 350 GTS, hvor S står for Spyder.

På bane – straks efter nøgleoverlevering

Video det kan du tro.

Bilen har i øvrigt fem manuelle gear, som er med til at levere omkring 270 hestekræfter korrekt, og hele restaureringsprojektet er ikke det første, man har sat i værk. Disse projekter pakkes ind under “titlen” Lamborghini PoloStorico.

Jeg tilstår, at jeg er helt tosset med den bagrude

En finurlige finesse går i øvrigt på underholdningssystemet, som er det selv samme, som bilen kom med i 1964. Der er sådan set blot tale om en radio, men den virker lige så fint i dag, som dengang i de glade tressere. Fælgene er også blevet ordnet, men her skulle man forbi Ruote Borrani di Milano, som også leverede “skoene” for over 50 år siden.

Som ny. Også radioen.

Malingen? Den er et kapitel for sig, men dette kapitel involverer blandt andet 22 lag. Således var det også, da bilen blev skabt. Historien lover i øvrigt, at så snart ejeren fik overdraget nøglerne for at testkøre den istandsatte Lamborghini 350 GT, så blev der tilbagelagt 80 kilometer i et hug på en racerbane. Uden problemer, ulykker eller ridser.

21 lag…

Nydelige “klokker”

Mere var der ikke at komme efter i denne omgang. Det burde dog også være rigeligt.

Facebook og My Pleasure i ét og samme link

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk