Jeg drog til England for at få dekadente køreoplevelser med Maserati

Det er muligt, at nogen vil mene, at den “rigtige” Maserati sjæl skal opleves i bilens hjemland, men jeg var nu ikke bleg for at drage mod vest for at indtage de engelske veje og få en del af den italienske oplevelse. Efter talrige timer på vejene, er jeg ikke i tvivl om, at jeg nemt kunne se mig selv bag rattet i Maserati Ghibli eller en Maserati Levante. Måske endda begge. Men det vender jeg tilbage til…

For at blive lidt klogere på “brandet”, så vil jeg gerne bringe dig “up to date” på bilfabrikanten, for der er sket en hel del. Da jeg for eksempel fik kørekort i 1996 eller 1997, så var Maserati en overordentlig fræk bil. Den lød godt, den var nem at savle over, men helst på afstand, når man var ungersvend, for rygterne lød, at et bekendtskab med en italiener nemt kunne blive kosteligt. 

 

For eksempel hørte jeg i de sene 90’ere om en Maserati-ejer, der måtte bøde dyrt og betale for en heftig motorrenovering og to nye turboer. På den anden gav den oplevelse mulighed for at flytte hjem til mor og spare op, og netop det at bo hjemme som voksen er ganske almindeligt i støvlelandet

Pjat til side og frem til i dag. Der er nemlig sket overordentlig meget. På under ti år, har Maserati faktisk formået at syvdoble salget af biler world wide, så man i dag ligger på lige knapt 50.000 biler. Det er ikke meget. Men man ønsker faktisk heller ikke meget mere: Målet på 75.000 solgte biler, forventer man at ramme i 2018, og så er man tilfreds.

Det handler på ingen måde om at læne sig tilbage (med mindre du skal køre bilen), men i stedet om at indse, hvad man vil – og hvad man er. Maserati er et luksusbrand, hvis du spørger mig. Du kan snildt finde hurtigere – og dyrere – biler, men i min optik er Maserati lidt mere frækt, råt og kantet end for eksempel Porsche. Og et lækkert særsyn.

Netop det, at produktionen er gået op, har givet Maserati et langt bedre grundlag for at skabe biler, der holder til mere – og som koster mindre at servicere. Sådan lyder det i hvert fald fra Greg, som er Maserati-repræsentant og sidder ved min side, mens vi triller rundt i det engelske.

Vi begynder i den enorme Levante, som er fem meter lang. Den føles mindst lige så bred, men det skyldes blandt andet, at jeg sidder i højre side – som fører. Vi er jo i det engelske, og det giver et let anspændt forhold til trafikken: Vi er på aldeles smalle veje, og da bilen er bred, kan jeg glæde mig over et flot, kølende klimaanlæg, som holder mine håndflader mindre lune.

Fint nok. Jeg sidder i en enorm luksus SUV fra Maserati. Den må koste skjorten? Inden jeg får svar på det spørgsmål, som jeg har bedt Greg om at svare på, afbryder han mig og beder mig om at trække lidt mod højre.

 

Oh you’re a little close to the curb…

Tilbage på vejen – og til prisen. Levante er en luksusbil, men veksler du udstyret til en lignende model fra en anden luksuriøs bilproducent, hvor modelnavnet kunne lyde som en pebersort, så koster Maserati’en det samme – selvom Maserati anses som værende mere luksuriøst. I Danmark har vi selvsagt afgifter på dit og dat samt automobiler, så det kan se en anelses anderledes ud herhjemme, men prisløbet skulle være tæt. Og netop det faktum, døjer Maserati med, fortæller Greg:

Folk tror typisk, at de ikke har råd til at køre Maserati, men det koster faktisk mindre end folk tror. Og det samme gælder service

Vi rammer en åben strækning, og jeg føler mig fint modig til at træde på speederen, som lukker op for de italienske diesel-tenorer. Dieselmotoren er bygget af Ferrari, og hele bilen er bygget i Italien. Levante er desuden den hurtigste SUV i kategorien, når man kigger på samme motorstørrelse andre steder. Vi kommer til 100 kilometer i timen på 6,9 sekunder i den store vogn, og er det for langsomt, kan du vælge en benzinmotor, og så når du samme hastighed på 5,2 sekunder.

Levante er i øvrigt den første SUV fra Maserati. Den har all wheel drive system, og den kan for eksempel bremse på de inderste hjul i sving og give kraft til de ydre. Vanligvis kører bilen med 90 % kraft på baghjulene, men fordelingen kan ændres til 50/50. Pointen? At det ikke ligner en SUV og en offroad, men at det ER en offroad.

Langt de færreste vil sikkert ikke bruge Maserati Levante til offroad kørsel, men firmaet ville ikke “bare” lave noget, der ligner – men i stedet lave noget, der kan. Hvis man vil.

Det ER en lækker SUV. Læderkabinen er en del af en tilvalgspakke, som jeg ikke skal trætte dig med her, men i stedet ville jeg ønske, at du kunne kradse på skærmen og opleve duften. Ønsker du at rumstere med shift-pedals, vil du fluks erfare, at disse er af iskoldt stål, som virker særdeles solidt, men hvilepladsen til dit venstre-ben synes at være det bedste, jeg har oplevet i nogen bil med automatgear. En tilfældighed? Jeg tror det ikke. Det virker detaljen for gennemtænkt til.

Du kan samtidig rumstere med et mindre hav af køreindstillinger, og du kan hæve og sænke bilen efter (offroad) behov. Speederresponsen bliver klart tydeligere, når du går i sport-mode, og lyden ligeså – i særdeleshed når du kører Ghibli S…

Vi har nemlig sadlet om. Nu sidder jeg noget lavere, lidt mere omsvøbt, og i et automobil, der er omtrent 12 centimeter kortere end Levantens fem meter. Maserati Ghibli S er vist omtrent 4,88 meter, og i den model, der nu brummer så lystigt, at det kan få mere eller mindre hvem som helst til at kigge op, rummer da også en Ferrari-bygget 3,0 V6 motor med to turboer.

Ghibli S har dermed 410 hestekræfter, baghjulstræk, otte-trins gearkasse af den automatiske slags samt en nul til 100 tid på fem sekunder. “Der findes altså hurtigere biler, som….” Ja. Men det her handler ikke om hastigheder. Det handler om look, lyd og en art underspillet coolness. Det er i hvert fald min opfattelse. 

Det italienske har sneget sig ind flere steder, for i den kørte Ghibli S, har man fra fabrikkens side ekviperet kabinen ekstra luksuriøst med en “Zegna luxury pack”.

Det betyder blandt andet at dørsiderne har fået en omgang SZS (eller Slidstærk Zegna Silke om du vil), at læderet er extravaganza, træet ditto og kabinen overordnet set nemt ville kunne overgå den skarpeste kniv i skuffen på Pitti Uomo

Er man ikke til luksuriøs indpakning, kan man i stedet vælge en mere sporty opdatering, som blandt andet tæller en lækker, rød læderkabine, der er tilsat carbon og alu. Jeg ville dog til hver en tid gå efter luksuspakken.

Du skal også vide, at Maserati har indset, at både sikkerhed og infotainment spiller en væsentlig rolle, når folk med hang til store udskrivninger i auto-regi skal vælge køretøj. Dermed får du et info-system, der samspiller med både Apple CarPlay og Android Auto, samt sikkerhed i form af blandt andet “kollisionsadvarselsystem”, blind vinkel alarm, 360 graders kamera (nyttigt til for eksempel parkering), adaptiv fartkontrol og et nødbremsesystem.

Begge biler er velsmurte køremaskiner, som egner sig til lange stræk – Levante er vel nok den mest komfortable af de to, men der er mærkbare forskelle på de kørselsprogrammer, man vælger. Jeg kunne fint tænke mig at køre til verdens ende i dem begge (med familien og med talrige luksuriøse stop under vejs), men jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke helt vil kunne greje, hvilken model, jeg helst ville eje. Dieselmotoren i Levanten er måske ikke den mest sexede,  men så kan jo vælge en anden. Ghibli S ligger lavere på vejen, men det skal den jo også – det er ikke en SUV. Til gengæld har den en uhyggelig lækker lyd.

En forsigtig og halvnem konklusion må være, at Levante egner sig til dig, der har behov for høj placering med flot udsyn og masser af plads, mens Ghibli S er til dig, der vil have mere fart og mere lyd – men samtidig have mulighed for at to med bagi. Det er nemt og forenkelet sagt. Til gengæld hørmer begge modeller af italienske luksus med et strejf af dekadence, underpsillet power galore og det gode liv ad libitum.

Du kan handle begge modeller hos Formula Auto. Besøg dem. Pronto.

Eros Ramazzotti style på Facebook