Loven siger mange ting, og den bør vi følge. Men der findes også uskrevne regler for, hvad du bør afholde dig fra. Listen er lang, og her skal det handle om et par af de uskrevne “regler”.

Hov, det er da et nyt foto? Præcis. Det var på tide.
Vi begynder listen med arbejdsrelaterede no-gos:
- Det idiotiske udtryk; kon-kollega. “Han er hverken en konkurrent eller en kollega – men en dejlig blanding!”. Hold. Nu. Op.
- Åbningsreplikken “Skal vi spille bold / lege sammen?”. Nej, og nu skal vi på ingen måde lave forretning sammen. Nogensinde. Heller ikke hvis du sælger tennisbolde eller legetøj. Du er eller bliver ikke mere frisk, fræk eller ud-af-boksen-agtig, når du bruger det udtryk.
Nej, vi skal ikke “spille bold”…
- “Jeg er sådan en blå type. Hvad med dig?” Finder du selv ud?
- At kalde sig selv for en ninja. Legende duer heller ikke. Og nej, en SoMe-Ninja lyder heller ikke godt. Nærmere useriøst.
Fluks videre til generelle no-gos (og ja, no-gos er lidt et fy-ord i sig selv):
- At cykle hånd i hånd med sin partner. Og i særdeleshed i myldretiden.
- At sidde offentligt og oversnave sin partner. I særdeleshed når du har passeret en alder af 15 tre-kvart år.
- At bruge mest mulig kapital på natklubsfester, hvilket kun er en mulighed, fordi den festende bor kvit og frit hos sine forældre. “Not my place tonight…”
- Herstal-lamper. Jeg havde et sæt i 00’erne. Og spændingen må have været helt tosset, for pærerne gik altid i stykker.
- Motionscyklister, som siger lyde, når de skal passere dig på cykelstien: “Bagfra!”, “Høøøøb!”, “Riiiing-riiiing”. Hvad i al verden er dit problem? Få nu bare monteret den ringeklokke – uanset om du kører med lycra-buks, letvægts drikkedunk og aerodynamisk cykelhjelm, så bliver dine egne Endomondo-trackingtider aldrig VM-værdige.
- Iturevne jeans til mænd – og især de overdrevne iturrevne denim-sager, som er hvide med klorinpletter. Også kendt som Alanya ripped jeans.
Oh my…
- Fuckfingeren. Du er bare ligeglad med det hele hva’? Og blæser et stykke på, hvad andre synes. Alt er bare tilfældigt. Og Laissez faire. Det er dog alligevel en forholdvis indstuderet hat og et nøje planlagt overskæg, du har monteret dig med der.
- At købe sig et dyrt telefonnummer – man ved, at der er noget lorent ved en M/K, der har et “guldnummer” eller bare noget, der nærmer sig nummeret til LEASY eller “kundeservice” hos Maria Bingo. Et Plantinnummer er direkte livsfarligt.
Hvis du alligevel er blevet fristet, så kig forbi Guldnumre.dk, hvor jeg tog dette skærmdump
Følg med videre på Facebook