Home Living Den dag det blev langt nemmere at være havemand M/K

Den dag det blev langt nemmere at være havemand M/K

by Nicolai Klingenberg

Her skal vi omkring en flot reklame, og det omhandler ikke mit flotte sæt sportstøj, men derimod om et flot vandingsapparatur med navnet Fiskars Waterwheel. Jeg har testet løjerne i sommerhuset, og den slags er aldeles alvorligt.

Der vandes. En havemand har aldrig fri. Eller ferie.

Jeg tilstår hjertens gerne, at jeg tidligere havde en drønsmart vandslange, som kunne blive tre gange sin slappe længde, når den blev fyldt. Det lyder måske som noget ganske andet, men min pointe er, at jeg måtte tilbage til byggemarkedet to gange, eftersom slangen ikke tåler ret meget. Den sprang læk, og der er ikke megen fidus ved slap blød slange.

Dermed var lykke gjort, da jeg blev inviteret til at sprede vand og glæde i sommerhuset med Fiskars Waterwheel. Apparatet er såre simpelt og ganske begavet udtænkt – slangen ligger rullet sammen inde i “hjulet”, som skal ligge ned. Dermed vælter holderen ikke – og slangen får ikke de famøse knæk, som stopper for vandtilførslen, og så kan du bevæge dig i alle retninger, når sagen er placeret på græsset, gårdspladsen eller terrassen.

Slut færdig og stående. Eller hængende. Når du skal bruge Waterwheel bærer du den blot til ønsket positition, hvor den så placeres horisontalt

Omend du kan tilkøbe dig til et hav af tilbehør – jeg nævner i flæng forlængerslange, sammenkoblinger, diverse “brusehoveder” (ej at forveksle med brushoved) og spredere til større vandingsområder – så følger der alt, hvad du måtte have brug for med inde i hjulet.

Et kig i gemmerne.

Måtte du allerede have andre slanger og anordninger, så har Fiskars lagt arrogancen på hylden og i stedet gjort systemet kompatibelt med andre fabrikanter, såfremt du måtte have sådanne allerede.

Det handler dog ikke kun om at vande den – i vort tilfælde – tørre græsplæne, som blev delvist anlagt og sået sidste år, for huset bliver hvert år mødt med en flot hilsen fra naturen i form af gul pollen. Hose. It. Down. Og så er alt vel igen.

Pollen

Mere? Brug din fantasi. Stadig blank? Vask bilen. Eller fælgene. Du kan i øvrigt selv afgøre, om du vil handle et Waterwheel med 15, 20 eller 30 meter slange. Uanset hvad, skal du vide, at returoprulning foregår nemt og bekvemt med håndkraft. Dernæst kan du enten væghænge sagen eller stille den et sted, som passer dig bedst.

Bil-dusch

Der kan i øvrigt vælges mellem flere indstillinger – er det mere smudsigt eller skal du skyde længere, vil jeg anbefale dig den direkte stråle.

Havde min søn i øvrigt været lidt ældre, ville jeg fluks have sendt ham durk ind i vandstrålerne, mens han var iklædt absolut intet. Det må blive næste år.

Næste år….

Historien er et sponseret indlæg for Fiskars Waterwheel – du kan læse meget mere her

My Pleasure vander høns på Facebook 

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk