For år tilbage skrev jeg om Keen Heick-Abildhauge. Han var dengang aktuel med en drønfin fotoudstilling. Nu er han aktuel igen – og ikke kun på My Pleasure. Jeg har interviewet Keen, og du kan læse hans svar her.
Keen – hvad roder du med rent fotografisk for tiden?
– Jeg er lige blevet færdig med at udgive min Street Walk-serie digitalt, hvor jeg har taget streetbilleder fra 10 forskellige byer som New York, St. Petersborg, Berlin og mange flere.
Scooter girl
Law& Order // St. Petersburg // 2012
Og så går jeg og gør mig klar til at kaste mig over nye projekter. Jeg drømmer meget om at komme i gang med en dansk version af mit russiske projekt 100 Years “The Russian Portrait”, hvor jeg skød portrætter af russere i alderen 1-100 år i et forsøg på at nedbryde nogle stereotyper om det russiske folk og selv få muligheden for at komme ind bag facaden.
Bank of America
Jeg ville elske at gøre det samme her i DK, men det er et stort projekt, når jeg først går i gang. Derudover har jeg også mange andre og lidt mindre projekter, som jeg gerne vil i gang med. Fællesnævneren for dem er portrætter eller en form for streetfotografi.
The wine basement // Novorossiysk // 2011
The lamps
Hvordan vil du beskrive din fotografiske stil overfor en person, som står med ryggen til dine fotos?
– Sort/hvid. Ærlig. Dokumentar. Menneskelig. Ydmyg.
Hvordan blev du i sin tid klar over, at du ville beskæftige dig med fotografering?
– Jeg har altid elsket at tage billeder, men da jeg i 2009 landede i Rusland sammen med min hustru, som skulle udstationeres igennem sit arbejde, dér begyndte det virkelig at tage fart. Inden for fire år havde jeg udgivet tre bøger, holdt min første soloudstilling med mit 100 års portrætprojekt i St. Petersborg, og fået 30 af mine billeder vist på Den Røde Plads i Moskva i et kæmpe show. Så da vi efter de fire år rejste hjem til Danmark igen, var jeg ikke tvivl om, hvad jeg godt kunne lide at lave.
Et mindeværdigt øjeblik fra en fotooptagelse?
– Min tid i Rusland, hvor jeg skød rigtig mange portrætter og fik så mange dejlige oplevelser. Folk lukkede mig ind i deres liv, fortale mig historier, viste mig rundt i deres verden og lod mig – ikke mindst – skyde et portræt af dem.
Stort set alle mine billeder har en speciel betydning for mig. Men det første, der dukker op i mine tanker i forbindelse med dette spørgsmål, er et billede af en fin dame med navn Anna på 92 år, som jeg skød et portræt af til mit 100 års projekt.
Efter jeg havde skudt billedet, spurgte hun, om hun måtte holde mig lidt i hånden. Jeg tror, vi sad i 10-15 minutter og bare holdte hinanden i hånden, mens hun stille og roligt nussede min håndryg. Efter fem minutter spurgte hun mig, om jeg havde en mor der var i live, hvilket jeg kunne svare ja til. Hun fortsætter så med at sige: ”Okay, ellers ville jeg gerne havde været din mor.
Jeg har ikke noget familie tilbage, og jeg tror, du ville være en god søn for mig”.
Det var sindssygt smukt, men også sørgeligt, fordi jeg var hendes første besøgende på det plejehjemme, hun havde boet på i flere år. Hun var så alene og hendes verden så lille, at den forgik på 10m2. I den tid vi sad sammen, sagde vi ikke så meget, men der var bare noget varme og kærlighed, som gjorde, at det hænger ved.
Hvad vil du gerne med dine fotos?
– Oftest vil jeg bare gerne stoppe tiden, så vi husker det. Mange går bare forbi de små, men vigtige ting, imens de har travlt med at leve deres eget liv.
Playtime at Manhattan
Where to go
Jeg prøver at fortælle en historie, når jeg tager billedet. Det må gerne give beskueren af mine billeder en lyst til at tænke – for eksempel hvis der er mennesker på billedet, hvor er de så på vej hen, har de travlt, er de glade… og så fremdeles.
Fast forward
Jeg synes, magien med fotoet i dag er, at vi selv skal tænke og prøve at forestille os resten af historien – og ikke bare se video på video, hvor alt bliver vist frame for frame.
The girl by the lake
Lykken for mig er at stoppe tiden, og lad den stå der. For mig er det magisk.
Hvornår er kvinder efter din mening smukkest?
– Når man kan se gløden i hendes øjne… Det giver så meget mening! Om det så er sorg, glæde, varme eller ild – uden gløden kan det virke ligegyldigt.
Hvad er den største fordel ved at være mand og fotografere kvinder?
– Man kan prøve det bedste, man kan, for at være charmerende. Men det kommer helt an på opgaven. Når jeg skød portrætter i Rusland, og jeg fotograferede lidt ældre damer – det vil sige mellem 60-100 år – og jeg lige som skulle løsne dem lidt på smilebåndet, sagde jeg altid på russisk, at de var virkelig smukke, ”ochen krasivaya”, på min egen lidt klodsede, danske accent og smilede det bedste, jeg havde lært. Så fik de pludselig deres ungdom i øjnene og lidt varme i kinderne. Det var bare så skønt at se dem live op.
18 år
100 år
Skal man være lidt af en lurer for at blive en god fotograf?
– Ja, det hjælper lidt. Jeg tror, det er vigtigt at være opmærksom på sine omgivelser. Man skal i hvert fald have øjnene åbne hele tiden. Jeg har altid elsket at sidde på en cafe og kigge på mennesker – og det er vel lidt lureragtigt.
Long Legs
Og hvornår er et foto rigtig godt i din verden?
– Det kan være alt. Jeg elsker bare fotos. Men tror jeg, jeg bliver fanget ekstra meget, når fotografen har tænkt over billedet eller virkelig prøver at fortælle noget med billedet, så det giver et sug i maven.
Det kan være alt fra et hudløst ærlige billede af Jan Grarup fra krigens skyggeside eller et af Helmut Newton, som var mester i at opstille sit billede, så det så ud som, at det bare lige skete helt tilfældigt og nøgent. Det kan også være den god ven på Facebook, der uploader et happy moment.
Hvilken kvinde ville du helst fotografere og hvorfor?
– Måske Angel Merkel. Det kunne virkelig være et sjovt projekt at få hende til at blive super feminin og finde hendes kvindelig side frem i stedet for den meget hårde maskuline facade, hun normalt render rund med.
Men for fanden, der er jo også så mange smukke kvinder, man burde tage billeder af, så jeg tror bare, man skal starte fra en ende af…
Hvad kan man gøre som amatør for lige at peppe sine fotografier op?
– Tænke over sit foto, inden man tager det. Prøve at forstille sig det inde i hovedet, inden man skyder. Og så bør man også prøve at få de usynlige linjer rene. Det kan ofte hjælpe til at skabe ro i et billede, hvis fx horisonten er lige – eller hvis man gerne vil have en skæv vinkel, så gør den skæv, så det ikke ligner en fejl.
That’s a deal
Og så til sidst: Brug lidt tid på efterbehandlingen. Tænk det som et gammeldags billede, der skal fremkaldes. Nu gør mange det bare digitalt på deres computer, men brug tiden.
Hvor kan man se mere til dine fotos?
– Street Walk Bøger (alle gratis)
https://itunes.apple.com/dk/author/keen-heick-abildhauge/id495083683?l=da&mt=11
WWW: www.theartofme.dk
100 Years “The Russian Portrait” (Digital bog er på vej)
http://www.boredpanda.com/the-russian-portrait-one-hundred-years/
Tre hurtige til Keen Heick-Abildhauge:
Hvad byder resten af din sommer på?
– Lige lidt mere arbejde, og så tre ugers skøn ferie i Danmark med min dejlige hustru og vores to piger.
Må vi se et hverdagsfotografi fra din telefon og høre lidt om det? (husk foto)
– Yes! Når jeg har jo to små, smukke piger, så der er mange “se mig”-selfies allerede… Med solbriller, hår og tøj, der skal matche. Synd, at far er sort/hvid-fotograf
Fra telefonen
Hvor og med hvem har du sidst spist et mindeværdigt måltid?
– Med min kære hustru i Paris – uden unger, hvilket gjorde, at hver gang vi spiste, så var det mega luksus!
