Home Ure Longines Legend Diver – endnu en hyldestmodel til et legendarisk dykkerur

Longines Legend Diver – endnu en hyldestmodel til et legendarisk dykkerur

by Nicolai Klingenberg

For ti år siden relancerede Longines et ur, som oprindeligt så dagens lys i 1960. Nu markerer firmaet, at de ti er er gået ved at lave en ny variant af Longines Legend Diver, som uret hedder. Originalt? Måske ikke. Men uret ser nu vældig nydeligt ud med den nye lænke…

All right – det er “bare” en stållænke, men uret er en fin sag

Vi begynder lige med lidt knastør fakta, omkring uret der fint kan tåle at blive drivvådt. Uret har en diameter på 42 millimeter, hvilket – efter min smag – er noget nær det største, jeg finder klædeligt.

Uret tåler 300 meter vand og er et dykkerur, og her er det – som dykker – væsentligt at holde øje med tiden under vandet. Altså hvor lang tid er der gået under vandet. Til at monitorere denne måling har uret en roterbar inderskive, hvor man ellers vanligvis finder en rotérbar lynette oven på selve uret.

Med gummi på – måske den pæneste variation, når nu jeg kigger ordentligt efter

Uret drives af et mekanisk urværk med automatisk optræk, som går under calibernavnet L633, og når uret er maksimalt trukket op, så har det en gang-reserve på 38 timer.

Mere nyt? Ja, der var jo noget med lænken. Du kan vælge mellem tre varianter, når det kommer til fastspænding: En gummirem, en læderrem eller en mesh-stållænke. Bagsiden af uret? Den har fået graveret en dykker. Det giver god mening.

To kroner – en til tiden og en til inder-kransen

Jeg suste i øvrigt forbi brugtmarkedet for at se, om der var nogle af de oprindelige eksemplarer til salg – her fandt jeg to eksemplarer, som begge forsøges solgt til over 80.000 kroner. Den pris tror jeg ikke bliver nem at få hjem, men udbud og efterspørgsmål og så fremdeles….

Anno ældre dage

Prisen var ikke at finde i nyhedsskrivelsen, men en “vanlig” Longines Legend Diver ligger på mellem 13.000 og 15.000 kroner.

M Y  P L E A S U R E  H E R

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk