Home Depeche Veronika Vidø – om at inhalere omgivelser, magisk tillid og dårlige kiks

Veronika Vidø – om at inhalere omgivelser, magisk tillid og dårlige kiks

by Nicolai Klingenberg

En fotograf svarede – og pegede på en ny. Så kort kan det lyde, når vi skal forklare, hvorfor Veronika Vidø pludselig dukker op her på My Pleasure.

Veronika – hvad roder du med rent fotografisk for tiden?
– Et nuværende projekt, jeg fumler med, er inspireret af blæksprutten, og dens grænseland mellem krop og hjerne.

Lifted to the Mouth

Lifted to the Mouth

Hvordan vil du beskrive din fotografiske stil overfor en person, som står med ryggen til dine fotos?
– Jeg er interesseret i, hvordan daglige scenarier og objekter kan virke fremmede i en ny kontekst. Og hvordan mine karakterer forholder sig til denne fortolkning af virkeligheden. Visuelt, stjæler jeg inspiration fra modeverdenen og reklameverdenen, men jeg er ikke interesseret i at skabe rare billeder. Det hjælper at pakke noget ubehageligt ind i noget lokkende glanspapir. 

Lifted to the Mouth

Lifted to the Mouth

Hvordan blev du i sin tid klar over, at du ville beskæftige dig med fotografering?
– Jeg tror, at jeg fik mit første kamera, da jeg var 10, og jeg har ikke sluppet det siden. 

Molly og Otis

Molly og Otis

Et mindeværdigt øjeblik fra en fotooptagelse?
– Da jeg fotograferede en venindes kollektion forleden. Da det blev aften, og shootet blev afrundet, var det en fantastisk følelse, vi alle sad med i maven. Det er en af de bedste følelser at dele med andre.

Tupperware

Hvad vil du gerne med dine fotos?
– Jeg håber, at mine billeder kan vække noget til live såsom en følelse, en idé eller debat.

Roxanne

Hvornår er kvinder efter din mening smukkest?
– Når de tør at give slip på sig selv. 

Growing roots in our bodies

Growing roots in our bodies

Hvad er den største fordel ved at være kvinde og fotografere kvinder?
– Det er bestemt ikke tilfældigt, at de fleste der har stået foran mit kamera er piger/kvinder. Uden ord er der en tillid, som er magisk. 

Improvements

Skal man være lidt af en lurer for at blive en god fotograf?
– Fotografi flyder mere og mere ud og for at være fotograf, behøver du ikke et kamera. Det vigtigste er at skabe et billede –  hvordan du kommer derhen, er din egen sag. Men det hjælper en del at have øjnene åbne og inhalere dine omgivelser.  

Benefits

Og hvornår er et foto rigtig godt i din verden?
– Når jeg ikke kan lade vær’ med at kigge på det og studere det. Det er nødvendigt, at jeg forbliver nysgerrig, og at jeg kan tygge på det over længere tid.

Benefits

Hvilken kvinde ville du helst fotografere og hvorfor?
– Det bedste billede kommer ofte ud, hvis både jeg – og personen jeg fotograferer – bliver udfordret. Når begge parter tør at træde over deres egne grænser. Det kan være alt fra en tæt ven til en fremmed.

Pige med barkmaske

Hvad kan man gøre som amatør for lige at peppe sine fotografier op?
– Vær aldrig bange for at lave fejl. Et råd jeg fik fra en tidligere lærer, som jeg husker på hver dag.

Animal brothel

Untitled

Hvor kan man se mere til dine fotos?
– Det kan man for eksempel på www.veronikavidoe.dk og på Instagram.com

Muddermenneske stillfoto fra video

Tre hurtige til Veronika Vidø:

Hvad byder dit kommende efterår på?
– Efter sommeren starter jeg på mit tredje år på Gerrit Rietveld Academie. Så mine dage vil bliver fuldt ud dedikeret til foto- og videoprojekter.

Må vi se et hverdagsfotografi fra din telefon og høre lidt om det?
– En fantastik reklame for et eller andet i Prag.

Fra telefonen

Hvor og med hvem har du sidst spist et mindeværdigt måltid?
– De fleste mindeværdige måltider sker ofte udenfor middagsbordet for mig. Som da jeg sad i toget med en god veninde på vej til Berlin. Dårlige kiks og masser af vin.

My Pleasure byder på virtuelle Digestive her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.