Hvad er det, der har en diameter på 41 millimeter og går under det mundrette navn L2.816.4.53.2/4? Det er da en nyhed fra Longines, som er havnet i deres Heritage-kollektion. Der er tydelige referencer til 1930’erne pilot-ure, og din forhandler for nok nemmere ved at finde uret frem, hvis du sørger til Longines Avigation BigEye.

BigEye navnet skylde urskivens store “registre” ved 3 og 9 markeringen. Hvad de er til, kan du læse i dagens artikel…
Men er klokkesagen lavet til folk, der måtte døje med nærsynethed? Slet ikke – til gengæld skulle datidens piloter ganske kvikt kunne aflæse tiden – eller stopurets målinger, når de var i færd med mere eller mindre farefulde flyvninger. Uret var dengang et absolut nødvendigt værktøj og ikke blot en nydelig dekoration til håndledet.

Arabertal giver lidt kvikkere aflæsning af tiden.
Nå. Longines har været i søsterfirmaet ETAs afdelinger for mekaniske urværker med automatisk optræk, hvor man har fundet “basen” til det værk, der sidder i Longines Avigation BigEye. Der er tale om et modificeret værk, som har en gang reserve på 54 timer – det vil ganske kort betyde, at du kan tage uret af og lade dig ligge i over to dage, uden at uret går i stå. Dernæst er det blot at tage det på igen, stille tiden, og så kører herligheden som før. Går du med det dagligt, skal du ikke røre en finger. Eller en krone.

Værket
Et lynhurtigt kig på urskiven afslører, at der er small seconds (altså lille sekundviser) ved 9-markeringen, samt to sub-dials til chronograph-funktionen: Ved klokken 3-markeringen måles vises et interval på 30 minutter, og ved klokken 6 vises et interval på 12-timer. Så langt, så godt.

Rundt om den sorte
Uret sidder på en rå og mørke læderrem, som du lukker med et traditionelt spænde af stål. Ganske enkelt.
Du finder talrige andre artikler om ure her