Home Automobiler Træk venligst ind til siden – her kommer den nye Bentley Continental GT

Træk venligst ind til siden – her kommer den nye Bentley Continental GT

by Nicolai Klingenberg

Hvis jeg blev tvunget til at spendere millionvis af kroner på en ny bil, så ville jeg ikke takke nej. Pudsigt nok. Og skubbede nogle mig i retning af en lukket bil, så ville jeg gerne puffes i retning af den nye Bentley Continental GT. Det er dette pragtfulde køretøj, som vi skal se nærmere på i denne skrivelse.

Hold da fest for et køretøj

Bentley selv beskriver den nye vogn, som den ultimative Grand Tourer, og den beskrivelse tror jeg passer ganske glimrende, og den nye coupé er end naturlig udvikling af modellen, som første gang rullede ud på vejene i 2003. Omend du ikke selv har en Bentley Continental GT, så vil du nok kunne se lighederne fra dengang til nu. Nå – vi springer direkte videre til de levende billeder.

Når din mekaniker skal rumstere med motoren, så vil han (nå ja – eller hun) have en 6,0 liters W12 motor mellem nævnerne. Den slags yder 626 hestekræfter, hvilet burde være al rigeligt til at transportere to passagerer foran og to bagi, som vognen er designet til. Når du aktiverer gaspedalen med din højre fod, vil speedometernålen ramme 100 kilometer i timen på 3,6 sekunder.

Siden til, tak

At de indre rammer kun er tiltænkt fire, handler selvsagt om at have plads nok – og ikke at sidde lårene af hinanden. Til gengæld kan du komme til at sidde overordentligt luksuriøst. Læder, lak og ædle træsorter er selvsagt at finde på “ingredienslisten”, og de foransiddende kan indstille sæderne på 12 måder som standard – det er muligt at tilkøbe endnu flere indstilinger samt ventilering, massage og andre komfortable finesser.

Åh altså

Bagi med dig

Sikkerheden er tip-top, bilen fordeler trækket på alle fire hjul og gearkassen har otte trin og dobbeltkobling, som mestrer det bløde skift eller det kvikke, såfremt du sætter maskineriet i et mere sporty mode. Når du kører i mørke, får du Night Vision mode, som kan vise vejen 300 meter frem, men bilen genkender også vejskilte og adviserer dig om, hvad du bør gøre notits af – det sker via et head-up display.

*Tryk*

Ædle sager

Er du glad for tekniske finesser, vil du erfare, at der er skabt et roterende display med hele tre “looks” – en klassisk front med tre instrumenter, en “moderne” sag med stor touch-skærm eller en blank front, som egner sig flot, når du har parkeret vognen.

Parkeret – og uden “noget”

Med stort display

Lyden? Den har danske Bang & Olufsen stået for. Det er ydermere muligt at opgradere den løsning til en heftige – også fra Bang & Olufsen – som kan overdøve irriterende bagsædepassagerer: 18 højtalere og 2200 watt kan der maksimalt leveres.

Dørbeklædning

Indrømmet. Det er længe siden, jeg har set en mere elegant, lækker og indbydende kabine end den, der er mokket ind på pressebillederne. De ydre rammer? Potente og maskuline, men uden at skrige. Råbe lidt? Muligvis. Men det må man godt, når man ser ud som den nye Bentley Continental GT.

God tur – og må den blive lang.

Nuvel. Jeg skal gerne afsløre, at jeg gerne lod mig transportere i den nye Bentley Continental GT – og all right, varianten før denne kunne også godt gøre det.

My Pleasure her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk