Fotografier optager mig mere og mere, og stort set alt, hvad jeg foreviger, er digitalt. Dermed får jeg mulighed for at justere og finetune motiverne, men tanken om at få ét originalt foto, tiltaler mig. Derfor var det ganske belejligt at prøve kræfter med et kamera, der ikke er digitalt. Det har jeg nu forsøgt mig med, kameraet hedder Fujifilm Instax Wide 300, og her får du nogle af mine første billeder.
Er du på min alder, så kender du sikkert fænomenet fra din barndom, og ganske kort lyder det: Find motivet, tryk på knappen og du har et fysisk foto. Voila. Kvaliteten på billedet er sin egen, for det er aldeles begrænset, hvad du kan indstille, og det er netop det, der gør oplevelsen interessant. Du har et skud i bøssen (eller faktisk har du ti skud i en film), men når du har trykket på knappen, så er løbet kørt – på godt og ondt. 
Efter fotoet er printet, kan du selvsagt scanne det, hvorefter du har en elektronisk kopi, som du så igen kan printe, men originalen lever op til sit navn. 
I en tid, hvor vi tager billeder og deler dem som aldrig før, er Fujifilm Instax Wide 300 et apparat, der sætter foden på bremsen – og det mener jeg positivt. Du gør dig mere umage, når du skal fotografere, du tænker mere over kompositionen, du overvejer, om det, der skal foreviges nu også er et klik værd, og slutteligt får du noget fysisk mellem hænderne, når du har trykket på udløserknappen. 
Når du trykker på knappen begynder en mekanisk seance, som både byder på brummen og tandhjul, og fra det øjeblik billedet kommer ud, går der en ganske spændende tid, før motivet kommer til syne.
Og hvor vil jeg hen med de her billeder? Det kan jeg ikke svare dig helt på endnu, men hvis du har læst med før, når jeg har vist egne billeder, så ved du, at gerne vil forsøge at gøre fotografierne til en form for forretning. Jeg går ganske ofte på opdagelse med et kamera, hvor jeg leder efter ting og opstillinger, som langt de fleste af os, vanligvis ville passere uden at skænke det en tanke. I stedet for blot at passere det, der har fanget mig, så foreviger jeg det. Jeg indkapsler noget, der meget vel kan være umuligt at forevige igen.
På tur med Fujifilm Instax Wide 300
Jeg har i øvrigt indkøbt en stak rammer, hvori jeg vil placere udvalgte fotos, som vil få en 1/1 note i det ene hjørne og en NK signatur i det andet. Derudover overvejer jeg at forfatte en fiktiv eller forklarerende tekst, der skal ledsage billedet, som en forklaring til fotoet. 
Vil du vide mere? Eller har du inputs? Skriv endelig på nk@my-pleasure.dk – jeg er tosset med inputs, kritik og nysgerrighed i almindelighed.
Hvis du vil vide mere om kameraet, kan du i øvrigt klikke her
