Kender du Anja Forsnor og Gine Margrethe Larsen? Det gør jeg. Men kun fra en herlig lille film. Man kunne nemt mistænke de to madammer for at være letpåklædte indretningskonsulenter udi romantiske boliger med pæne møbler (og hynder), da den film jeg så er filmet i nydelige omgivelser. Jeg måtte dog erfare, at Anja og Gine Margrethe i stedet er mannequiner, som er hyret til at promovere underbenklæder og busteholdere fra mærket Hanky Panky (udtales gerne fordansket og lidt hårdt).

Her vil jeg gerne henlede opmærksomheden på plankegulvet flotte stand.
Jeg tilstår ydermere, at jeg aldrig havde hørt tale om eller set noget til Hanky Panky (som brand), men der er en første gang for alting. Her kan du få et imponerende indblik i patinerede slotsomgivelser og nydelige gevandter.
Som en servicemeddelelse skal det lyde, at jubilæumsbillederne er foreviget af Beata Holmgren, og optagelserne fandt sted på Bogesund Slot, som er placeret forholdsvist tæt på Stockholm.

Afsyrede døre er bare alle tiders.
2 comments
Irriterende dårligt filmet, var nødt til at se den 5 gange for at se den lækre sofa ordentligt
Ak ja – og hvor er navnet på møbelpolstreren?