Ugen er bla bla bla. Det ville være nemt at sjuske sig til en sådan tekstintroduktion, for det tilbagevendende søndagselement har været en del af ugens faste gøremål i årevis og dermed hundredevis af gange. Men ingen sjusk introen – måske en tastefejl i ny og næ. Det beklager jeg. I stedet bydes du hermed velkommen til et indblik i et herligt liv med finurlige øjeblikke, som er indfanget i perioden lørdag den 9. september til fredag den 15. september. Føsrt lidt grønt.
Jeg kan godt lide dyr. De er også flittige til at stille op med finurlige poseringer og ansigtsudtryk.
Bedst som jeg var i færd med at bikse det sidste sammen i loftmonteret kabelbakke kom et ordentlig stykke fjerkræ baskende forbi.
Her ved jeg med sikkerhed, at det var mandag, da fotoet blev taget.
Jeg var til et selskab ude i byen, hvor Johs var hyret ind som syngende tjener. Dog uden rulleskøjter, men med en flot stabel tallerkener i hans højre hånd.
Jeg slog et par streger og farvelagde sagerne. Det er pjat, men gid jeg kunne.
Jeg lagde vejen forbi ungdomsarresten, hvor Ross & Vibe nu er kommet i et lukket, men udviklende værksted.
Det var alligevel en rum stund siden, at denne avis var en realitet.
Fællesspisning. Improviseret. Velsmagende. Hyggeligt.
Jeg var i gult.
Jeg lå lige bag Nicoline, men jeg ved, at hun farer sådan sammen, hvis man dytter for at hilse.
Ramasjang er ganske nyt for mig, men det er Buster Oregon Mortensen ikke. Nostalgitrip galore!
“Næste år må vi altså se på at få de vægge på udestuen…”
Blandt gavle og ledninger.
Jeg rendte på Emil. Han var stadig lige så rar, som sidst.
Det var alt for længe siden, jeg var på Kongens Nytorv for at spise. Så det blev til en kop kaffe. Tak for flot og rar service.
“Tie still – vi designer!”
Olivia er i færd med at optage materiale til noget vigtigt. Nicolai og jeg deltog.
Det rimer jo…
Ugens tip? Knaser det, når du hører musik? Så kan det enten være en dårligt indstillet radio eller tid til at aflægge øre-næse-halsdoktoren et visit. (Selv, tak.)