Home Ure Et dyk i historiearkiverne: Patek Philippe Nautilus fra 1993

Et dyk i historiearkiverne: Patek Philippe Nautilus fra 1993

by Nicolai Klingenberg

Omend jeg ikke er voldsomt begejstret for ure af guld og stål, så skal det her handle om et Patek Philippe Nautilus med netop denne materialekombination. Referencen? Den lyder 3900. Kendere vil dermed vide, at uret er batteridrevet og tilhører medium-størrelsen i Nautilus serien, men jeg fandt et dokument med købsdatoen, og så gik jeg på historiejagt…

Så er vi i sving!

Referencen blev – mig bekendt – lanceret i 1981, men Nautlilus-serien blev introduceret fem år tidligere i 1976 med referencen 3700. Måtte du ligge inde med en sådan, bør du være en glad mand. Uret er ikke blot en klassiker, men også en ganske eftertragtet sag. Og så er den drønsmuk, hvis du spørger mig.

Reference 3900/001

Nå. Reference 3900, som denne skrivelse handler om her, er væsentligt mindre end den klassiske ref. 3700 – og 5711 for den sags skyld (som kom på markedet langt senere). Sagen her har en diameter på 33 millimeter, hvilket i bund og grund gør den til et ganske lille ur. Dameegnet vil nogen måske mene, men Patek Philippe har skam lavet mindre damevarianter. Uret, du kigger på her, blev dog også markedsført som et lille herreur. Ikke voldsomt flatterende, men sandt. I min verden kan jeg fint smide et dresswatch af samme størrelse på håndleddet, men da skal det gerne være med en læderrem af en art. Og helst med et mekanisk urværk, men det er en anden sag.

Men hvordan var det med købet? Jo, nu skal du høre! Den 30. april 1993 trådte en mand ind hos Ole Mathiesen på Østergade i København. Om han havde bestilt uret på forhånd eller røg ind i et elegant impulskøb, ved jeg ikke, men det er denne dato, uret blev erhvervet.

Dato…

Men var det ikke samme dato, hvor…? JO! Det var nemlig selv samme dag, hvor tennisspillerinden Monica Seles blev stukket i ryggen under en kvartfinale i tennis. Hvor skrækkeligt! Ja, men gudskelov lever hun i bedste velgående den dag i dag.

Og prisen. Anno 1993…

1993 var også året, hvor et par af mine klassekammerater tog til Gentofte Station for at lytte til let rockmusik, som Guns N’ Roses leverede. To dage inden blev det muligt for kvinder i Amerika at flyve kampfly – og den 1. maj, kun tre dage efter, vælger Pierre Bérégovoy, som på daværende tidspunkt er premierminister i Frankrig at tage sit eget liv. Der skulle dog ikke være relation til kvindernes flyveret og den triste afslutning på premierministerens liv.

Tosset flot urskive ikke sandt?

Tidligere på året – i januar – bliver Bill Clinton præsident, Snoop Dogg udgiver albummet Doggystyle, som spilles heftigt på en lejrtur, som jeg deltager i med min skoleklasse. Ferruccio Lamborghini dør i en alder af 77 år, men efterlader en flot “arv” i form af et heftigt bilbrand. Mercedes Benz introducere fænomenet E-klasse – man gik for eksempel fra at sige 200 E til E 200 – og E’et står i øvrigt for Executive.

Omend det ikke er min foretrukne Nautilus, så kan det fint gå an.

I øvrigt var det den schweiziske designer Charles Gérald Genta, som designede det oprindelige Patek Philippe Nautilus – det er også ham, der har designet andre ikoner såsom Royal Oak hos Audemars Piguet, et par Constellation-modeller hos Omega og et re-make af IWC’s Ingenieur.

Et ældre foto af mit Patek Philippe Nautilus

Du kan læse flere artikler om ure på My Pleasure her

Facebook findes her

 

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk