Home Living Woud Mono – tre eksemplarer af et foldet siddemøbel til din gump

Woud Mono – tre eksemplarer af et foldet siddemøbel til din gump

by Nicolai Klingenberg

Der sker ting og sager i departementet for udvikling af træ. Tag nu bare den finske designer, Kasper Nyman. Han brugte to år på at rumstere med et nyt træmateriale, som endte med at blive til stolen Woud Mono. Siddemøbelsfesten fortsætter nu, eftersom det danske designhus, WOUD, nu lancerer tre nye versioner af Mono

Hvad siger du så? Sikke et nydeligt sidde-lounge-møbel!

Lad os gå direkte til makronerne: Mono kommer nu som en barstol (i to varianter med hver sin højde), men også som  loungestol.

Høj barstol

Lav barstol

Springer vi tilbage til træmaterialet, så skal du vide, at dette er blevet døbt UPM Grada – hvis du skulle få lejlighed til at mærke eller arbejde med UPM Grada, vil du erfare, at det minder om papir, og dermed er det muligt at skabe fine og tynde strukturer.

Detalje-finesse

Det er ydermere muligt at presse en hver tænkelig form ud i ét stykke, og det gør processen ganske kreativ – og resultaterne ganske simple i deres udtryk.

Sort loungestol

Woud Mono Counter Chair, Mono Bar Stool og Mono Lounge Chair kan havne i dit hjem i ren egetræ eller sortmalet egetræ. Produktion? Den er dansk!

Mere miljø og højere til “hest”

Priserne for Woud Mono begynder ved 3.899 kroner – vil du vide mere, kan du telefonere til Woud på 71 99 89 98.

Den lyse lounge variant

Flere artikler om flotte ting til din bolig her

Facebook her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.