Home Ure En stemningsreportage fra Klarlund Expo 2017 og 70-års jubilæum

En stemningsreportage fra Klarlund Expo 2017 og 70-års jubilæum

by Nicolai Klingenberg

Rundt med kameraet: Klarlund Expo 2017

I år var der lagt endnu mere i den dekadente kakkelovn, da Klarlund inviterede til Klarlund Expo 2017, men også virksomhedens 70 års fødselsdag. Omend jeg kunne skrive talrige sider om oplevelsen, skal det – i første omgang – handle om en række stemningsfulde fotos fra fredagens VIP aften. Velkommen til!

Via Omega

Vi begynder med lidt at styrke os på – og et 70-års jubilæum kræver champagne. Og mere specifikt var der rigeligt at komme efter.

Lallier champagne

Hvilken flot velkomst!

Gallauniformer til smukke lokaler

Fuldt fremmøde

Herfra var det egentlig blot at tage et par skridt – og give sig i kast med en lovlig luren på ure og smykker. Klarlund havde ringet en lang række eksklusive brands til Børsen, hvorfor de fremmødte kunne se nyheder og pragteksemplarer fra blandt andet Rolex, IWC, Omega og Audemars Piguet.

Hos IWC

Jeg skal i øvrigt lige nævne, at jeg vender retur med endnu en skrivelse, hvor jeg vil dele nogle af de unikke sager, der var udstillet – og nogle kom blandt andet ud af deres montre…

Træt af wristshots? På et #tiaraPose

I den bagerste del af lokalet, havde Klarlund fået stablet en overordentlig flot samling vintagesager fra Rolex sammen – du ved den slags, der kostede en del for nogle år siden, men som nu koster i nærheden af en andelsbolig i to plan i Rødovre.

Vintage-departementet

Kom kun nærmere

Gensyn og håndtryk

Da jeg lagde vejen forbi Glashütte Original, blev jeg viftet over til et arbejdsbord. Først for at kigge. Og senere hen for at teste min kunne med lettere klumpede fingre. Firkantet sagt: En skrue skulle i et hul. Det tog… Sin tid. Men det lykkedes. Det triste? At der var over 50 “to go”, hvis jeg var urmager, og skulle samle et balancehjul.

Hos Glashütte Orginal

Udfordret

Der røg vist også en skrue på gulvet, men ingen skæld ud

Måtte du være til portvin, drinks og smykker, var det også den bagerste del af lokalet, der måtte friste.

Portvin og feel-good

Jeg må tilstå, at Klarlund holdet med udstillere leverede varen til Klarlund Expo 2017 – og lidt til. Jeg var mættet af indtryk og håndtryk, og jeg havde kun en aften på matriklen – de andre skulle være der hele weekenden.

Hævede fødder…

Smykkerne vender jeg retur til

I øvrigt må jeg tage hatten af for, at det langt fra kun handlede om salg og nyheder – at fremvise historiske ure (og smykker) giver et ekstra (passions)ben at stå på. Du får et indblik i mærkernes historie, som nemt kan krydres med aha-viden og ikke mindst ur-modeller, du måske ikke engang har hørt om – eller kun har set på billeder.

Der kunne spørges ind

Og fremvises

Der er flere ur-artikler på My-Pleasure.dk her

Facebook her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.