Ved et hurtigt øjekast vil du måske tænke, at klæderne i denne historie ser noget små ud. Men din tanke er ikke helt skæv. Og Les Deux har gjort det med vilje.

Små klæder, små glæder. Det skal dog forstås positivt.
Omend jeg ikke skriver om børnetøj, så ville jeg gerne bringe nyheden her, da jeg har fulgt Andreas von der Heide i årevis qua hans eventyr udi klæder. Jeg lyttede, skrev, fulgte med på siden og meget, meget mere. Nu er der nyt igen, for holdet fra Les Deux har nemlig begået en ny kollektion til de mindste. Den er online lige straks – se her, hvad du kan begave din nevø, vens søn eller eget barn med.

På med skjorten
Andreas – nu er Mini Les Deux på trapperne. Hvad er det for et tiltag?
– Det er et Les Deux look på, hvordan de mindste skal gå klædt. Vi har taget vores identitet og overført det til de mindste. Der er alt fra suitpants til skjorter og hoodies.

Well dressed
Hvordan opstod idéen?
– Da vi startede Les Deux lå tanken om børn langt væk, men inden for de sidste fem år har drengene på teamet fået fem børn, så en børnekollektion lå pludselig på bordet. Det er blevet til et cool Les Deux look til de mindste, som vi er super stolte over, og som ungerne elsker – i hvert fald de små, der har set det so far.Hvad har den største udfordring været at skulle skabe klæder i små størrelser?
– Vi allierede os med børnebrandet Mini a ture, så vi har ikke haft de store udfordringer til opstarten. Mini a ture er kendt for deres kvalitet, og de har været i gamet i mange år, så det er gået fornuftigt. Det sværeste var at få photo shootet til at gå op i en højere enhed – der var fart på, men det er børn, så det er jo bare skønt.

Qualis pater, talis filius
Hvornår og hvor er I i luften?
– Jamen det er vi ganske, ganske straks. I morgen torsdag, skulle du kunne finde det i vores de danske butikker – og på vores egen webshop på Lesdeux.dk.

Online lige straks…
Skal man ind og se det fysisk, så er det hos Mini A Ture hos Magasin på Kongens Nytorv.
Du finder flere artikler om kluns og lignende på My Pleasure her
My Pleasure gelejder dig over til Facebook her