Home Tech Lider du under en langsom internetforbindelse? Så er der håb forude

Lider du under en langsom internetforbindelse? Så er der håb forude

by Nicolai Klingenberg

Bredbånd er ikke bare bredbånd. Faktisk er der stor forskel på, hvad for en forbindelse du har, og hvor hurtig den kan blive. Lige pt. er der fire forskellige bredbåndsteknologier på markedet, men YouSee er netop nu begyndt at teste Hybrid Bredbånd, der skal skabe bedre og hurtigere forbindelse for dem, der ikke kan få optimale forbindelser igennem de andre muligheder. Herunder gennemgås de alle, så du kan blive klogere på, hvordan de ældre typer bredbånd fungerer, og hvad der er anderledes ved den allernyeste.

Internet yousee

Her skal den handle om bredbånd fra Yousee

Det kan være nødvendigt at skifte internetforbindelse af mange årsager. Enten skal du flytte og har derfor brug for at oprette en ny aftale, eller også er du bare på udkig efter et bedre tilbud, der kan give dig hurtigere og billigere forbindelse. Årsagerne kan være mange, men ligegyldigt hvilken årsag du har, så er det altid godt at kende til de forskellige muligheder, der findes.

Danmarks mest almindelige bredbånd

Den teknologi, der stadig er den mest udbredte på tværs af landet, er ADSL. Da denne bredbåndsteknologi kom til Danmark, var det banebrydende ved den forskellen fra vores traditionelle modem-forbindelser, som var præget af langsomme forbindelser. De nye hastigheder gjorde det muligt at streame, game og meget andet, som de første internetforbindelser slet ikke muliggjorde. I dag er ADSL ikke længere den hurtigste form for internet, men det er en teknologi, som er vidt udbredt, og som typisk giver godt, stabilt og rimeligt hurtigt bredbånd igennem din telefonforbindelse.

Adgang til hele verden via ét kabel.

Den gode bredbåndsløsning – hvis du har muligheden

Den bredbåndsløsning, der mange steder har afløst ADSL, hedder COAX. De fleste danskere er slet ikke klar over, at der er tale om en anden form for bredbånd, men der er faktisk nogle grundlæggende forskelle. COAX kaldes også kabelbredbånd fordi, du får forbindelsen igennem dine tv-kabler. Det giver mulighed for højere hastigheder end dem, man får igennem telefonkablerne med ADSL. Samtidig betyder det, at COAX kun er tilgængelig for dem, der har kabel-tv på adressen, og det er stadig ikke en mulighed for alle danskere. De største danske udbydere af kabel-tv og bredbånd er YouSee og Stofa.

Lynhurtigt bredbånd

Den senest tilkomne teknologi på bredbåndsmarkedet hedder fibernet. Her får du dit bredbånd igennem fiberkabler, der har en helt anden kapacitet end både telefonkabler og kabel-tv-nettet. Det betyder, at fibernet giver nogle hastigheder, som vi tidligere kun har kunne drømme om. Der er ingen tvivl om, at fibernet er fremtidens teknologi, når det kommer til bredbånd. Som det er nu, er der dog kun en ret begrænset del af danskerne, der har mulighed for at vælge fibernet – det er nemlig endnu kun udbredt enkelte steder i hovedstadsområdet og Nordsjælland.

Bip

Den mobile løsning

Denne løsning er grundlæggende forskellig fra de tre ovenstående. Det mobile bredbånd er, trods navnelighed, helt anderledes – her får du nemlig din internetforbindelse igennem de mobile mastenetværk, som også giver os vores 3G- og 4G-forbindelser på mobilen. Mobilt bredbånd kan være en god løsning for dem, der har et begrænset forbrug eller bor i en del af landet, hvor de andre bredbåndsteknologier ikke er tilgængelige. Hastighedsmæssigt kan mobilt bredbånd dog stadig ikke helt måle sig med de kablede former for internet.

Hybrid Bredbånd: Det nyeste skud på stammen

Hybrid Bredbånd, som den nye teknologi er blevet døbt, skal skabe bedre forbindelser ved at kombinere de teknologier, der allerede er kendt. Det er nemlig ingen hemmelighed, at der er nogle steder i Danmark, hvor det kan være svært at få hurtigt og stabilt bredbånd. Enten er der ikke lagt kabler ud, eller også er boligen beliggende alt for langt fra centralen, så forbindelsen er væsentligt svækket, når den endelig når frem. En kombination af både det kablede- og det mobile netværk skal kunne sikre, at der kan gives mere stabile forbindelser, selvom boligen er placeret i et af de hårdt ramte områder. På den måde vil brugeren få en bedre oplevelse med deres bredbånd.

bredbaand

Alt andet end optimalt

Samtidig vil kombinationen af de to teknologier ligeledes kunne skabe hurtigere hastigheder. YouSee har svært ved på nuværende tidspunkt at sige præcis, hvor meget hurtigere forbindelserne vil blive, men nogle vil opleve en markant forbedring. Der er dog på nogle af de testede forbindelser formået at løfte en downloadhastighed fra 10 M/bit til en på 50 M/bit, hvilket må siges at være en markant forbedring.

YouSee er i øjeblikket i gang med at teste Hybrid Netværk i mere end 500 husstande, og der kommer yderligere 250 mere med i testen inden for nærmeste fremtid.

Artiklen er præsenteret i samarbejde Yousee

Mere Tech på My-Pleasure.dk her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk