Home Web-TV Morten Vammen tog til modeuge og har en film på bedding

Morten Vammen tog til modeuge og har en film på bedding

by Nicolai Klingenberg

Modeugen er en pudseløjerlig størrelse. Jeg har som så mange andre deltaget i den – på godt og ondt. Jeg har oplevet modeugen i New York, og det var noget ganske andet. Men nok om mig. For filmmanden Morten Vammen satte sig noget for, og om dette handler denne artikel. Du får også en – efter min mening – sublim teaser for en dokumentarfilm om den danske modeuge, som jeg meget gerne vil se i sin fulde længde. Velkommen til!

Morten Vammen modeuge

Så er der modeuge!

Morten – du har begået en film om den danske modeuge. Men hvem er testkaninen, du sender i marken og på catwalken?
– Min ven insisterer på at være sin egen – han lever så vidt muligt udenfor samfundet –  og passer sig selv – han foretrækker at være lidt hemmelig. Jeg overtalte ham så til at komme til modeuge – vi stylede ham i en pink Screwed pyjamas for at skaffe ham adgang, og se en verden, han måske foragter. På vejen opdager han, mode besidder en diskret charme – men er hårdere end ghettoen. Joken er også at alle snobberne falder for, at jeg kommer med et kamera, og kaster sig ind i billedet.

Hvad er dit personlige syn på den danske modeuge?
– Det er jo fastelavn for jyske indkøbere, kongelige, C-celebs og bloggerbørn. Det kan være en god fest, hvis man ikke er underlagt modereligionen og er immun overfor den småborgerlige fesne hørm af usikre menneskers angstsved. For mig er det mere som en gamle elevers aften. Engang var mode som en kanariefugl i tidsåndens kulmine, men nettet har jævnet alt ud – og det kører i et kalkuleret retroloop. 

diskjockey

Den hemmelige ven til højre og to gange diskjockey ved siden af.

Og hvad er planen med filmen?
– Vi skød og klippede den helt improviseret på to dage i 2013. Ideen var at lave en satirisk teaser til en serie om alle boble-brancherne – min vens karakter er god til at klæde alle kejserens nye klæder miljøerne af. Nogen er jo nødt til at punktere tingene af og til… Vi skød et afsnit mere på kunstmessen, hvor han var klædt ud som samler i Armani. Hjemmeværnet og et politisk parti var næste ofre. DR turde dog ikke bringe filmene – de er jo bange for magten og vil hellere lave fascinationsportrætter a la TV3, kræmmer-tv eller noget med værter, skod-kendte og mad i provinsen. 

Hvor ser du gerne, at den endelige film skal vises?
– Kom med en sponsor, så kan vi hurtigt lave en serie.  VI har en lang liste af ting, der trænger til en tur. 

Og hvornår bliver det, hvis alt går vel?
– Jeg tror desværre ikke på det. 

morten vammen film

Videoen venter lige lidt længere nede. Glæd dig…

Slutteligt – du har etableret hjemmesiden Blazar.dk – hvad får man her?
– Blazar startede udfra mit eget behov for et sjovt, men dybt netmedie, der ikke er formateret eller målgruppe-reseachet clickbait-ADHD-sponsor gøgl.

Blazar er et nystartet medie-eksperiment – hvor jeg kan lægge gamle og nye artikler og videoer op og gøre, hvad det passer mig med mine venner – og påvirke verden.

Nu skal vi se teaseren. Tryk play og blive fascineret. 

Tre hurtige til Morten Vammen:

Hvad byder resten af din vinter på?
– Jeg laver en del indhold, rådgivning & PR – videoer, tekst, musik, strategier, ideer. Jeg skriver også på en ond spillefilm.

Jeg er lige landet fra nogle muslimske bounty-øer uden net i Thailand og er på vej til et bryllup i Mexico, og så skal jeg til London. Senere på året håber jeg at få tid til at starte et musiklabel – jeg har et par solo-plader fra 90’erne der skal ud, plus en masse gamle soundtracks og dj-tools – og en masse nyt – med vokaler! Håber også på en papirudgivelse og en udstilling.

Må vi se et hverdagsfotografi fra din telefon og høre lidt om dette?
VI besteg et tempel styret af vilde aber ved nytår – bemærk min to-årige datter, der sover på ryggen af min kæreste – da jeg var ved at få et hjerteslag på vej op af de 1200 40 cm høje trin. 

Morten Vammen kæreste

Fra telefonen

Hvor og med hvem har du sidst spist et mindeværdigt måltid?
– Uh der er så meget – jeg var engang hjemme hos Restaurationens chef Bo Jacobsen og spise en et overflødighedshorn af mad med afstemte vine og vinyler til – der var skørt godt. Jeg er ellers ikke så gourmet-sexuel – det er fint, der er kommet øget bevidsthed om, hvad vi spiser – jeg er selv veganer – men det er ofte et dumt identitetsprojekt for folk – på lige fod med mode. Da jeg voksede op talte man om mad OG kultur OG sexualitet OG videnskab OG fremtiden ved middagsbordet – nu taler de fleste blot om merværdi og mad. Jeg nyder mest at at spise morgengrød med min kæreste og min to-årige datter for tiden.

Hvem er Morten Vammen:

Københavneren Morten Vammen startede som musikproducer, gled over i reklame og film-soundtracks så skrev han romanen Efterfesten, startede kultmagasiner som III, Kultureliten og Ping – lavede en række dokumentarfilm for DR og VICE – & laver stadig indhold og rådgivning og er bagmanden bag www.blazar.dk 

Der er mere web-tv på My-Pleaure.dk her

F A C E B O O K

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk