Ah ja. Der var de – flere lyse timer. Omend de for tiden er i selskab med minusgrader, så er vinteren ved at være en saga blot. Det samme er den indeværende uge, og derfor fik jeg klasket kameraet bagi – dernæst røg nedenstående fotos ud og havnede herunder. Velkommen til et socialrealitisk indblik i en herlig tilværelse. Først lidt natur.
I skovens dybe, golde ro
Jeg håber alle kom vel fra stedet. Nu venter en let istandsættelse. Eller nedrivning.
Udbrændt
Der var fasaner på spil.
“Er du til noget…?”
Af og til skal man ikke være ræd for skyggesiderne i ens tilværelse. Se selv.
Kærlighed på væggen.
Dette aggregat må kræve en særskilt historie. Jeg skal se, om jeg kan vende retur til den.
De kaldte ham rejepilleren…
Gutter ved vandet i 2900. Jeg stod på stranden.
“Du ser skide godt ud!”
Ganske fascinerende underlag, hvis jeg selv skal sige det.
Blåt underlag.
Uden chock. Denne gang.
René. Fanget over skulderen.
Her er Henrik. Han er bare alle tiders. Og det er seks måneder siden, jeg så ham sidst.
Henrik var midt i et vigtigt spil Star Wars.
Julie, Maria og Charlotte – i en heftig diskussion, som omhandlede couscous. Eller moms. Jeg husker det ikke.
Spisetid i kantinen
Philip frøs i et sekund. Men så kom han i sving igen.
Philip – og en plakat med krydderurter
Mette og Amalie gør sig i 30 karat guld og sælger gerne ved køkkenborde. Christopher er mere til perler.
Perler og smykkesalg
Deluxe-udgaven med to kurve.
Dem var der mange af i min ungdom
Tre gode gutter.
Roni var på besøg. Det var doktor Berner også.
“Dameur? Absolut ikke!”
En let fascination.
Fortids-frækkert fra Seiko.
Seiko anno ældre dage
Ugens favorit.
Det ur kunne jeg faktisk vældig godt tænke mig. En dag.
Pudsigt nok blev det ikke til mere i denne uge. Men det er også all-right og okey-dokey, for kameraet er allerede i sving med at indsamle flere minder og øjeblikke til næste uge. Dem glæder jeg mig til at dele med dig. Hav det alle tiders – vi ses straks igen.
Kavalkaden fra sidste uge kan genopleves her
