Home Automobiler Engelske Norton i samarbejde med schweiziske Breitling

Engelske Norton i samarbejde med schweiziske Breitling

by Nicolai Klingenberg

“Og så til de korte livsstilsnyheder…”

Hvis du kender Breitling, så ved du garanteret, at urfirmaet i længere tid har haft et rullende samarbejde med Bentley – at Bentley stadig er med på det samarbejde, er mig en gåde, for modellerne er i den grad… Ikke min kop te. De er simpelthen FOR meget og hørmer vel rigeligt af satinskjorte, træd-i-skom med bidsler og Ramong & Bongo attitude.

En Norton motorcykel kan snart forbindes med et Breitling ur…

Nå. Til gengæld hilser jeg nyheden om partnerskabet med den engelske motorcykelfabrikant, Norton, velkommen – dels fordi det er nyt, men også fordi man lover at spille på fælles referencer udi historisk arv. Vanligvis er jeg ikke så tosset med “co-labs” a la førnævnte eller for den sags skyld Panerai og Ferrari, og jeg må nok tilstå, at jeg kunne ville være i markedet for et Breitling-Norton ur, hvis jeg havde en Norton motorcykel, men denne alliance virker knapt så “flashy”, hvilket jeg synes er mægtigt.

På engelsk beskrives tiltaget således fra Breilings øverste boss, Georges Kern:

“Both companies have reputations for products with an incredible ‘cool factor.’ It’s easy to imagine someone riding by on a Norton motorcycle wearing a classic Breitling – a perfect combination of aspirational, statement-making brands.”

Et lettere iscenesat foto med Breitlings CEO,. Georges Kern, og en Norton Dominator motocykel.

Og når jeg har givet en specifik Breitling-linje et par hårde ord med på vejen, så vil jeg hjertens gerne byde på en stor tommel op til vintagemodeller såsom Navitimer og Datora.

Norton? Jeg har aldrig kørt på en sådan motorcykel, og det skyldes, at jeg slet ikke har førerbevis til et sådant køretøj, men som tidligere nævnt lever drømmen, når en potentiel 40-års krisen ånder mig let i nakken. Men lad os se en mægtig film om biksen i stedet…

Begge firmaer går pro tempore stille med dørene – ingen skitser, modeller eller fotomateriale er sendt ud, men de to hemmelighedsfulde virksomheder lover, at der vil blive tale om nogle ure med lånte materialer fra Norton motorcyklerne. Jeg kan dog garantere, at du ikke skal kickstarte de kommende ure.

Og nu med close-up… Jeg antager, at jakken lige skal slides lidt til…

Flere ure på My-Pleasure.dk her

Facebook

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk