Home Fotografier Ditte Bolt – om kammuslinger, en pool i Skåne og at hade kasser

Ditte Bolt – om kammuslinger, en pool i Skåne og at hade kasser

by Nicolai Klingenberg

Rundt om Ditte Bolt

Af og til gør jeg mig en auktionshandel, og det sker gerne, at det handler om fotokunst. Ikke på grund af det investeringsmæssige, men fordi jeg personligt begejstres vældigt af kunstformen. Da jeg for nylig fik hammerslag på motivet “Pool”, blev min nysgerrighed stor – dels på kunsteren, men også på motivet. For hvor i al verden er det taget? Og hvor er de andre editions? Alt dette – og mere til – svarer Ditte Bolt på her.

Ditte – du er fotograf, men hvordan kom du på, at det skulle være dit virke?

Fotografi har altid været en del af mit liv, da min far var fotograf. Jeg fik mit første kamera, da jeg var 5 år. På mange af vores ferier, løste han opgaver samtidigt, og da fik jeg lov til at kigge ned i søgeren på hans Hasselblad og trykke på trådudløseren. I perioder fungerede vores køkken som mørkekammer, og vi måtte spise ude. Så jeg er praktisk talt vokset op i det.

Ditte Bolt

At The Borderline No. 1

Det at beskære verden på forskellige måder, har altid fascineret mig. Det er jo en måde at skabe sin egen virkelighed på. Jeg er nok æstetiker. I serien Sanjha fra Indien, fik jeg nok af larmen, forureningen og skraldet. I tusmørket fandt jeg roen ved at beskære virkeligheden, så den blev stille og smuk for mig selv. Jeg fokuserede på det smukke eller skar alt det “grimme” væk, kunne man også sige..

Fotograf Ditte Bolt

Sanjha No.10

foto ditte bolt

Sanjha No.16

De første 10 år af mit arbejdsliv var med reklame og grafik, og som AD’er var jeg kun i kontakt med fotoet i ideerne og i samarbejdet med forskellige reklamefotografer.
Jeg begyndte at arbejde med kunst som 30-årig og malede i begyndelsen, men fotografiet overtog i løbet af et par år og siden har det været mit foretrukne medie. Jeg kan lide, at motiverne finder mig – igennem deres sprog, farver og kompositioner.
Nu laver jeg også fotografiske/grafiske opgaver – primært indenfor kunstneriske og kulturelle genrer, samtidig med at jeg laver mine kunstprojekter.

Sanjha

Sanjha No.15

Hvordan vil du beskrive din fotografiske stil?

Uden mennesker. Malerisk. Spørg en anden – jeg hader kasser.
Jeg kan lide det dunkle, og jeg arbejder altid kun med det lys, der er tilstede. Farver er utroligt vigtige for mig og intensiteten i dem forstærkes i halvmørket.

Jeg laver billeder – ikke fotografier…

Og hvad arbejder du på for tiden?

Jeg kan ikke holde mit kamera endnu, da jeg har haft et kompliceret brud i min albue for et par måneder siden. Så lige nu arbejder jeg kun i tanken.
Jeg afsøger nye veje indenfor fotografiets rammer og vil udfordre mig selv på mine vaner og min comfortzone. Så snart min arm kan igen, har jeg en portrætopgave med en psykolog, som arbejder med kroppen, dans og åndedrættet i sit arbejde. Vi skal skal lege og eksperimentere. Vi ved ikke, hvad det skal blive til – det kan gå alle veje og det synes jeg er skønt.
Derudover videreudvikler jeg på et projekt, som har været udstillet på Byens Hegn i Fælledparken siden Copenhagen Photo Festival i sommer.

samtaler uden ord

#9 – So Long Mermaid (fra Samtaler Uden Ord)

Det er en fotostafet, hvor jeg inviterede syv andre fotografer til at lege med. Man kan se alle billederne til projektet Samtaler uden ord her

Hvad kan fotografiet, som for eksempel et maleri ikke kan?

– Vi har nok stadig en gammel opfattelse af, at fotografiet er autentisk og dokumentaristisk. Og det er det, mange nok har med sig, når de kigger på fotokunst. Men grænsen mellem maleriet og fotografiet er udvisket for lang tid siden, nu hvor alt kan og bliver manipuleret. Det felt er jeg meget interesseret i.

Fotokunst siges at have det lidt sværere i Danmark end i fx Tyskland. Hvad tror du, det skyldes?

– Jeg vil tro, at det som alt andet, handler om penge og investeringer. Og at den grundlæggende opfattelse i Danmark nok stadig er, at fotokunst ikke er lige så fint som maleri, som er unikaer. Og at fotografier kan kopieres.

Men fotokunst kommer også i unika eller som regel i mindre signerede editions i modsætning til litografier for eksempel

Set fra den anden side, er det vist mindre end 15 år siden, at fotokunstnere ikke kunne trække deres materialer som prints, fremkaldelse og film fra i deres regnskab, på lige fod med malere som kunne trække deres lærreder, pensler og maling fra.
Tyskland har mange store kunstnere, som har arbejdet med fotografiet som medie siden slutningen af 50’erne for eksempel Bernd & Hiller Becher og deres elever Candida Hoëfer, Andreas Gursky, Thomas Struth, Thomas Ruff – bare for at nævne et par stykker. Samlerne har købt og efterspørgslen, interessen og priserne er steget.
Men det virker som om, der er en øget interesse for fotografiet her hjemme – så måske er det nu, at man skal investere i fotokunst.

billeder ditte bolt

#18 – Far Out In The Woods

Hvad er vigtigt at vide, hvis man ønsker at købe fotokunst?

– Det vil jeg lade andre kyndige mennesker udtale sig om.
Jeg synes, at man skal følge sit hjerte og købe noget som taler til ens egen stemning og ikke kun tænke på, om det er en god investering.

Kan du dele en mindeværdig optagelse fra en fotosession?

– Ja, en med mig selv. Jeg var på ferie i Italien, og min kæreste skulle komme dagen efter. Jeg var nyforelsket og kunne ikke vente. Jeg endte med at gennemfotografere hele huset og grunden hele natten for at tiden skulle gå hurtigt. Der var den vildeste fuldmåne, så jeg eksperimenterede med lang lukketid.
Dagen efter, da jeg skulle hente ham i Napoli Lufthavn, var jeg så diffus og træt, at jeg tog den forkerte afkørsel tre gange, før jeg kunne kysse på ham.

Scario, ditte bolt

Scario, Scene No. 3

Ditte Bolt

Scario, Scene No. 2

En anden var, da jeg skulle tage billeder til min kærestes udgivelse “The Black Nothing” med hans 10-mandsband. Jeg skulle arbejde under indspilningerne i studiet, da det var det eneste tidspunkt, hvor alle de travle musikere var samlet.
Det kom til at foregå i et kosteskab med noget molton, gaffatape og et stearinlys. Det hele tog en time og de kom på tur – ind i skriftestolen hos mig i mørket – i kosteskabet. Det var et meget fint og intimt møde, jeg fik med dem hver i sær, dér i kosteskabet.

The Black Nothing -Paths ditte bolt

Coveret til “The Black Nothing -Paths” – som er et musikalsk selvportræt af min kæreste Anders Filipsen.

Jeg fik hammerslag på et af dine fotografier, “Pool”. Kan du fortælle historien om det foto?
Pool ditte bolt

Pool

– Det er taget i Sverige i en lille by i Skåne. Vi var i sommerhus med nogle venner, og jeg tog ungerne med til et vandfald i et naturreservat i byen. Ved indgangen ligger det kommunale friluftsbad. Jeg måtte bare have det billede, men de fire unger havde travlt med at komme afsted til vandfaldet og stod og ruskede i det stakit, som jeg brugte som stativ. Jeg fik kun taget billedet, fordi jeg havde en æske Läkeroler i lommen, som jeg kunne bestikke med. Det gav mig lige et minuts arbejdsfred. Motivet var nok en afspejling af min egen indre klang på det tidspunkt. Jeg faldt for det grønne vand og forfaldet, som alligevel ser så pænt og ryddeligt ud.

Ved du, hvor de andre eksemplarer af “Pool” befinder sig i dag?

– Nogle af dem. Det var dejligt at du gav dig til kende, da jeg godt kan lide at følge mine “børn” på deres rejse. Jeg ved, at der blandt andet hænger et på universitetet i Haag hos en professor, som forelskede sig i det, da han var på rejse i København.
Og så ved jeg, at der hænger et på Refshaleøen, et på Christianshavn og et på Kaffebaren på Amager, hvor der forøvrigt hænger mange af mine billeder.

Hvad ville du gerne skabe med motivet “Pool”?

– Et rum til mine egne følelser – de svære. Sorg er utroligt svært at dele med andre. Jeg mistede min mor, da jeg var 23, og folk omkring een glemmer hurtigt, hvad der er sket. Sorgen for mig blev en følgesvend og en dyb tone, der levede i mig i mange år – og det gør den sådan set stadig, men på en anden måde. Jeg kan genkalde den, når jeg ser på mine billeder fra dengang. Flere har sagt, at de har fundet trøst og rum til sorgen i mine billeder. Det gør mig utroligt glad – for det har helet mig at tage dem.

New Beginning ditte bolt

New Beginning

Du har arbejdet med fotografier i over et årti – hvad er der sket med din stil i den tid?

– Den er blevet meget mere bevidst og overvejet og har flyttet sig fra det personlige til et mere billedeteknisk og konceptuelt punkt. Det vil jeg gerne bevæge mig væk fra igen. Jeg synes, at det bedste arbejde, er det, jeg har lavet helt for min egen skyld.

Lost In Transit Ditte bolt

Lost In Transit

Hvad ville gøre dit kunstneriske virke endnu bedre?

– Mere tid. Et utopia – hvor jeg ikke også skulle tænke på at tjene penge – men kunne udvikle mig uforstyrret og kontinuerligt – og have tid til komme igennem de processer, som er nødvendige for at udvikle sig.

Slutteligt – hvad mener du, at enhver bør vide om fotokunst. Og om værker fra Ditte Bolt?

Intet. Man mærker, når det gør noget ved een.

Tre hurtige til Ditte Bolt:
Hvad byder dit forår på?

– Så snart min albue er okay, skal jeg op på cyklen og ud og tage billeder.
Og så skal jeg lave en video til et fantastisk musiknummer og lave ny hjemmeside til mig selv.

borderline ditte bolt

At The Borderline No. 2

Må vi se et hverdagsfotografi fra din telefon og høre lidt om motivet?

– Der er næsten kun billeder af mine 3 børn (Julie på 21, Tobias på 19 og Storm på 8 år) og vores katte Hugo og Trille. Og så utroligt mange af praktiske ting, jeg skal huske; indkøb, mål, dokumentation osv.
Dette er for eksempel et røntgenbillede af min nyopererede albue, som jeg skulle vise min fysioterapeut.
Det er ret fascinerende, hvor lavpraktisk kirurgi egentligt er.

Højre albue

Hvor og med hvem har du sidst spist et mindeværdigt måltid?

Ikke det sidste – men et måltid, som jeg aldrig glemmer…
Det var sammen med min kæreste Anders, og vi spiste os overmætte i kammuslinger. Det var Nytåraften i 2009, og vi var helt høje i hatten, da vores søn Storm havde valgt at komme til verden lige netop den dag. Vi tog hjem fra hospitalet og drak champagne og spiste forretten til de 12 personer, vi skulle have spist middag med.

The Show Must Go On ditte bolt

The Show Must Go On

Der er mere Ditte Bolt på hjemmesiden her, Instagram her og Facebook her

Du kan læse flere interessante artikler om fotografier på My-Pleasure.dk her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk