Så blev endelig forår – og det har vi da på ingen måde mærket. Jeg har været ramt af en gevaldig snue, som har holdt mig sengeliggende. Det er ikke sket i årevis. Og det par passet mig særdeles dårligt. Men jeg er i bedring, og det skal fejres med et kig på de sidste syv døgn, som slet ikke har været så slemme. Først skal vi til hurra på Sankt Peder. Velkommen til!
Vi fejrede min far
Alle gilder har en ende. Og den var fin.
Og vi tog hjem
Vi kørte til Hillerød for at besøge Karin, der diskede op med fortræffelig spise!
Ned fra anden med favnen fuld
Nå ja – lyset tittede frem. Det var i øvrigt før sneen kom.
Spæde forårstegn i smudsigt sidespejl
Jeg gentager gerne – det bliver ikke mindre festligt end herunder.
“Så er der snacks…”
“Næh hvor spændende! En samling af gamle tænder!”
Johs i færd med en let udpakning
Jeg synger ganske tit for disse to. Primært gamle Grand Prix hymner.
June og Francoise
Trylle, trylle – og således blev det igen.
Philip – nu med sublim biks
Tårnhøjt og blå himmel.
Her har jeg været til både bryllup og begravelse.
Der var kommet is på.
Jeg røg til City
Gusten belysning.
Lettere spooky elevator
Et hurtigt besøg hos de gamle kontormakkere.
Tove, Mockey og Jeppe
“Den kører helt af sig selv!”
I et varehus
Jeg bliver altid budt så flot velkommen. Det sætter jeg pris på. Virkelig.
Gensyn med madklubben omkring frokost
*Krunsj*
Brille i udu
Med pandehår og bustebuket
Jette. Det tror jeg godt, hun kunne hedde.
Herlige Hellerup.
Gråvejr og sne.
Et wristshot dukkede op.
Jeg prøvede et Hublot. Det var overraskende klædeligt.
Mere kan der ikke trækkes ud af den forgange uge. Jeg håber, at din kommende uge bliver helt fantastisk – i hvert fald som minimum okey-dokey med talrige strejf af lykke og latter.
Den sidste uge-revy kan genopleves her
