Hillemænd for et forår. Og en pencilenkur. Det er blevet søndag, og det er alle tiders – en flot uge har ramt sin ende, og ved at dappe let på ringeapparatet formåede jeg at få et par øjeblikke ud af den indbyggede kamerarulle. Vi begynder med sneklædte tage.
Ikke engang havet kunne anes
En kat fandt vej til lårbasserne – og den havde taget de blå linser på.
Lårvarmer
Vi kørte langs kysten og så på is med frost på. Og pludselig var vi hjemme.
Køretur og skvulp
Kender du det, når Herren lyser igennem? Eller måske bare når solen bryder gennem skyerne…
Det brød igennem
Det blev mandag. Nogen måtte trimmes.
Stubbet
Jeg gad nok vide, hvad Helene har rumsteret med, når hun var på job.
Helenes gamle skab.
Grønlandsk gætter jeg på.
Min skitseblog og jeg
Jeg var til et mægtigt møde og fik en dåse cola-cola med.
Pilsner-kig
Tænk dig – om ej så længe er det hele pludselig grønt igen. Jeg glæder mig usigeligt.
Blottede stammer og let sne
Kasper kom forbi og viste et mobiltelefonspil, han mente, jeg ville have en interesse i. Det var ikke tilfældet.
“Nå, men når man så har fanget 100 vandmeleoner….”
Det hele lidt på hovedet.
Etageboligliv
Peter er rykket ind på kontoret med sin hund. Det er vældig hyggeligt.
Sally.
Der var en, der havde været flittig med hul-apparatet.
Cirkulært
Tårne og snefald. Altsammen ganske gråt.
Stations-vue
Anders og Lucas igen. Jeg må finde på en ny vinkel.
Lucas øvede sig i at sove siddende
Og nu til noget kulørt, der dufter godt.
Min kone bragte lidt flot hjem.
Vi var impulsive. Mit frontkamera er ikke, hvad det har været – Mettes holdning er ødelagt af kameraet.
Køkken-kom-sammen.
Grøn skive og læder.
Jeg prøvede en Oris
Og noget meget ældre med rød dato.
En gammel Enicar
Sådan blev det – ure, dyr, natur, venskaber og hverdag. Husk på, at julen var lige til pinse. Plus minus.
Sidste uges ramasjang ligger og venter på dig her
