Home Living Multiform har indtaget Grønningen, så du kan bo endnu bedre

Multiform har indtaget Grønningen, så du kan bo endnu bedre

by Nicolai Klingenberg

Multiform Copenhagen goes Grønningen

Røget eg og messing er det bærende i dette danske køkken

Måtte du være i markedet for et nyt køkken, så er du ikke alene. Det forholder sig nemlig sådan, at køkkenkonglomeratet Multiform Copenhagen har slået dørene op til en herlig og inspirerende matrikel på 400 kvadratmeter på Grønningen i København.

Multiform Grønningen

Hvordan de angiveligt tunge låger åbner og lukker, ved jeg ikke, men det kan du hitte rede på, hvis du kigger forbi den nye butik…

Jeg var inviteret til flot åbning, men kalenderen tillod ikke et fremmøde, men det skal da ingenlunde afholde mig fra at viderebringe nyheden, da jeg fint kan forestille mig, at der er kunne være en flot skare af læsere, der måtte have mod på at indrette hjemmet med lidt flot og godt i køkkendepartementet.

Multiform Copenhagen

Køkken af sort oxideret stål – tilsat flotte lamper

 

Multiform satser for tiden på en række køkkenener, der blander mørkt, oxideret stål med marmor. Det er de ganske givet ikke de eneste, der gør, men til gengæld er det nye showroom også indrettet med andre elementer, der gerne skulle løfte besøgsoplevelsen op på et niveau, der hørmer af lidt mere end automatkaffe og logo-bolcher. Rent konkret kan du for eksempel opleve finurlig kunst fra Marco Evaristti (jeps, det var ham med guldfiskene i blenderen), men også lampe-kunst fra ind- og udland samt gamle skulpturer.

Multiform Copenhagen

Lys over land

Hvis du måtte have en sund portion skepsis og mene, at et køkken bare er et køkken, så må jeg desværre skuffe dig. Multiform Copenhagen lover i hvert fald, at samtlige af biksens køkkener bliver lavet på Multiforms eget snedkeri i Kibæk (Kibæk er en stationsby i Vestjylland med omtrent 2.648 indbyggere (tak Wikipedia).

Multiform Copenhagen

Dornbracht armatur og Multiform

Slutteligt skal du vide, at Multiform har lavet køkkener i tre et halvt årti, og at det er på Grønningen nummer 1, du finder de nye lokaler, mens chefen for det hele hos Multiform hedder Lene Halse Hornemann.

Lene Halse Hornemann

Mød Lene Halse Hornemann – måske på Grønningen 1. Jeg kan i øvrigt se, hun går med Cartier ur.

Du kan læse meget mere om flotte løjer til boligen på My-Pleasure.dk her

Facebook med grebsfrie låger her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.