Home Ekvipering Dr. Martens 1461 – ny velcro-alliance til den sløjfeudfordrede

Dr. Martens 1461 – ny velcro-alliance til den sløjfeudfordrede

by Nicolai Klingenberg

Fodtøjs nyt – Dr. Martens 1461

Dr. Martens 1461

Nyfortolkningen: Dr. Martens 1461 & Engineered Garments

I begyndelsen af 1990’erne rejste jeg ud på dannelsesrejse i en pudseløjerlig afkrog af England. Ret beset var det en skolerejse, hvor A-klassen blev indlogereret hos en række engelske familier. Det var mægtigt. Vi lærte, at teleforbindelser bliver afbrudt, hvis husstanden ikke betaler rettidigt – og at man godt kan få et crush på en UK-pige. Jeg erfarede ydermere, at et par Dr. Martens sko med stålsnuder var et alle tiders køb.

Dr. Martens 1461

Gule syninger er klassisk for Dr. Martens – velcro er nyt og praktisk

Nu springer vi så flusk retur til 2018, hvor Dr. Martens igen dukkede op i min tilværelse. I første omgang i indbakken – og måske på fødderne senere hen. Skobiksen, der har begået fodtøj i en ung menneskealder, har nemlig noget nyt på vej til hylderne, og denne gang er i det samarbejde med herrebrandet Engineered Garments.

Man har kigget på Dr. Martens modellen 1461, som første gang blev lanceret 1. april 1961. Forvent seks varianter, som alle har afdæmpede farver, der går under lettere prætentiøse farvekoder som “milkshake”. Du kan dog også vælge en klassisk sort eller blå. Fælles for alle varianter er dog de genkendelige såler og den gule (sy)tråd.

Dr. Martens sko

Milkshake farven er – på trods af navnet – et mægtigt godt bud på et par nye sko

Måtte du ydermere være udfordret på håndtering af snørebånd, kan du glæde dig over, at skoene er udstyret med velcrolukininger, så du lynhurtigt kan komme videre i dagens agenda.

Dr. Martens 1461

Klassisk, sort og af skind

De fem ud af seks modeller er lavet af skind, mens førnævnte milkshake-variant er lavet af ruskind, men fælles for alle er en lancering i Danmark den 28. april i Dr. Martens egen Fiolstræde-basserede biks samt i en række virtuelle forretninger på Internettet. Skoene ledsages af en særlig æske og et bomuldsnet, som jeg dog ikke har den store fidus til. Skoene hilser jeg til gengæld velkommen.Dr. Martens 1461

Mere ekvipering på My-Pleasure.dk her
Facebook

 

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk