Home Kort - men godt Feel-good stafetten med radiovært og klummeskribent Ditte Okman

Feel-good stafetten med radiovært og klummeskribent Ditte Okman

by Nicolai Klingenberg

Rundt om Ditte Okmann

Jeg er aldeles begejstret for programmet “Det vi taler om” – og dermed også Ditte Okman. Hun er hudløs ærlig, til tider befriende vulgær og underholdende. Ditte er herunder havnet i feel-good stafetten, hvor hun svarer på ting og sager med relation til det gode i tilværelsen. Hendes svar er fantastiske, hvis du spørger mig. Og vældig underholdende…

Ditte Okman

Her er Ditte Okman

Ditte – hvad er det bedste, der foregår i din tilværelse for tiden?
– At foråret er ankommet, og tagterrassen skal i brug. Jeg har det sygeste udsigt over det gamle Købehavn, og jeg forventer at ligge marineret i Meursault det meste af sommeren, med min mand og med masser af gode venner.
Jeg arbejder benhårdt på at holde en slags åbent hus indtil september!

Og hvad er det gode liv for dig?
– Når jeg har både tid og penge. Ofte udelukker det ene det andet. Ofte har man ikke meget tid, hvis der skal tjenes mange penge, men jeg synes faktisk, at jeg har fundet en pænt priviligeret balance, hvor jeg ikke arbejder røven ud af bukserne, men stadig har råd til at leve godt med ferier – både de store og de små weekendophold – til oplevelser, tid til mine unger, lidt spontanitet og venner.

Hvad har du sidst spenderet i omegnen af en tusindlap på?
– Det var hos Amazing Space i kælderen på d’Angleterre. Jeg er vild med deres spa og deres behandlinger. Det er en lille oase. Jeg har også lige købt et par Diesel Jeans. Jeg elsker dem.

De får min røv helt op i nakken.

Hvilket nyligt minde af festlig karakter står særlig tydeligt?
– Åbningen af Grøften. Jeg havde fået et af de eftertragtede borde til mig og panelet i “Det, vi taler om” på Radio24syv og fik festet med Tage Frandsen, Lise-Lotte Lohman, Janni og Karsten Ree og alle de andre tosser, der får frokost og snaps på denne legendariske åbning. Jeg var hjemme klokken 22.00 med blackout.

Kunne du være venlig at vise os et Youtube klip, som du har moret dig kosteligt over talrige gange?
– Jeg bliver aldrig træt af det her; Leave Britney alone. Jeg har endda fået lavet en T-shirt med ordene…

Hvad vil du gerne have mere af i tilværelsen?
– Uanset hvor røvklamt det må lyde, så mangler jeg ingenting. Jeg behøver ikke så meget andet, end det jeg har.
Kærlighed og frihed. Og tid til at leve med mine børn.

Vi hader at skynde os.

Og hvad skal vi have mindre af i tilværelsen for at få det endnu bedre?
– Kontrol. Jeg kan blive helt bange, når jeg ser vores politikere på Christiansborg micromanage befolkningen; hvornår vi må lade os skille, hvor mange timers tvangspsykolog vi skal gå til, hvad farve tagrender man må male på sit hus med videre.
Det undrer mig, at vi ikke for længst har væltet gaderne med fakler og høtyve.

Hvordan står det i øvrigt til med kærligheden?
– Ret godt. Havde du spurgt mig i 2016, havde jeg svaret noget anderledes. Barn nummer to tog røven på os, og min mand var vanvittig træt af en række ting, der faktisk kunne forandres. Så det gjorde vi; satte os ned, slog hånd på at forandre – og gjorde det.
Det vil jeg være ham evigt taknemmelig for. Vi valgte hinanden igen. Og fejrede det med en fantastisk fest!

ditte okman

Ditte – dog til en anden fest…

Kunne du diske op med et herligt tip, der med lethed kan gøre hverdagen endnu mere flot?
– Rengøringshjælp – hver en fucking krone værd!

Ps. Få også vedkommende til at skifte sengetøj ugentlig – det er STOR livskvalitet at have rene lagner ugentlig!

Lad os se et foto fra din telefon, som hørmer af feel good, og fortæl os lidt om det.
– Jeg tog en uge alene til Los Angeles i sidste måned. Jeg hikede, jeg besøgte min yndlings jødiske diner, så en god ven og spiste æg og pandekager til morgenmad.

En aften gik jeg på Katara, satte mig i baren og bestilte den ene smukke ret efter den anden. Så kokkene arbejde og fik det bedste fisk, det bedste grønt, den bedste vin.

Jeg NØD det! Jeg elsker alene – og begyndte at græde af glæde, fordi jeg har muligheden for den slags fine oplevelser.

Katara

Fra telefonen

Hvad bør enhver person huske på, hvis tilværelsen måtte vise sig fra en grå side?
– At alting er foranderligt. Ingeting er statisk. Man skifter humør, får ny indsigt, bliver klogere, tristere, gladere, vredere.
Og hvis man har det værre i dag end i går, er det jo kun et tegn på, at man netop ikke altid har det lige dårligt – og derfor kan man også få det godt igen.

Slutteligt – hvor kan man få jævnlige doser af dig?
– På Radio24syv, hver fredag fra kl.14.05-16.00 – eller søndag fra 10.05-12.00. Skal det være ude i virkeligheden, er jeg på Pastis og Pluto og spise okse og pighvar. Eller på min cykel igennem København.

Du kan lytte med og blive klogere på Ditte Okman og hendes radioprogram, “Det vi taler om”, liger her

Hvem er Ditte Okman?

Mor til Lloyd og Betty, gift med Mark, bosat i København.
Radiovært og klummeskribent – og 100 procent sucker for straight talk.

Læs de andre feel-good stafetter på My-Pleasure.dk her
Facebook venter her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk