Velkommen til Casa 26
Jeg må tilstå, at jeg drives af vandet. Jeg har talrige gange drømt om at bo direkte til vandet – og faktisk allerhelst ud til en sø. Vandet er oftest roligere ved sådanne, og jeg har erfaret, at det er lettere af følge med i årstiderne, når man bor ved en sø i modsætning til kysten.

Casa 26 set fra søen.
Nå. Omend jeg ikke har travlt med at rejse ud af landet på permanent basis, så kunne huset i denne artikel godt være en gulerod. Huset er døbt Casa 26, og det ligger på den franske side af Genevesøen. Dermed er du tæt på ganske mange interessante storbyer – og selvsagt førnævnte sø.

Arkitekter kan noget med naturligt lys…

Plads til selsaber
Hjemmet er skabt af lærketræ, sort stål, som sidenhen er blevet patineret og smukt rustent samt cement – det giver samlet set et ganske moderne udtryk, og huset skiller sig også ud fra sine naboer, hvoraf den ene har lagt grund og matrikel til Casa 26.

Lærketræet er med til at give en helt særlig stemning

Udendøre…
Du får fem soveværelser, fire badeværelser og en stue i form af et sandt leverum i to etager. Alt i alt er der 630 kvadratmeter under tag, og det er arkitektduoen Michael Widrig og Daniel Kaufmann, der har udtænkt boligen, mens det indre er skabt af Marc Dentand. Lige knapt 300 af de førnævnte kvadratmeter er i øvrigt klar til beboelse, mens de sidstnævnte er en ikke-færdiggjort kælder.

Køkkendepartement
Du har egen adgang og dock til Genevesøen, og der er rig mulighed for at nyde udsigten til den enorme søg – ude såvel som inde. Vue’et til søen sikres gennem kæmpe vinduer, og nogle steder har du en lofthøjde på ni meter. Jeg er dog ganske sikker på, at det ti centimeter tykke betongulv og den flittige brug af træ inden døre nok skal give en fin akustik.

Fra gulv til loft
Omend jeg ikke har kunne opsnuse opførselsåret, ved jeg, at huset er af nyere dato, hvorfor mægleren også skilter med, at du kan forvente lavt energiforbrug og minimalt vedligehold.

Genevesøen er lige for…

Naturen inde og ude…
Og lur så lige på arbejdsværelset herunder. Der kunne jeg fint se mig selv forfatte en tekst eller to, hvorpå jeg ville smide snøren i søen og fordrive tiden med at håbe på bid. Der er i øvrigt seks meter fra huset til søen – og der medfølger egen bådebro til sejlende gæster eller din egen båd.

Et godt bud på et arbejdsværelse

Og endnu et…
Huset er i øvrigt til salg, og du kan læse mere om det her

Patineret ydre
Der er mere boligrelateret indhold på My-Pleasure.dk her
Facebook findes her