Home Automobiler Aston Martin DBS Superleggera – firmaets vildeste gadebil til dato

Aston Martin DBS Superleggera – firmaets vildeste gadebil til dato

by Nicolai Klingenberg

Aston Martin DBS Superleggera – når V12 og twin-turbo er sagen

Med et rat af kulfiber kan du inden længe rulle ud på vejene i den nye Aston Martin DBS Superleggera. Det er en hidsig karl, som rammer de famøse 100 kilometer i timen på kun 3,4 sekunder, og maskineriet bliver ved til 340 kilometer i timen. I dag skal vi se på det nye køretøj….

Aston Martin DBS Superleggera

Hvad siger du så? Hvis du siger Aston Martin DBS Superleggera, så er du ikke helt galt på den…

Jeg har haft fornøjelsen af at køre i to forskellige Aston Martin – den ene var åben, den anden var lukket,  men begge bar modelbetegnelsen DB9. I dag er de to maskiner måske en anelse forældede, men jeg erkender blankt, at jeg fint kunne se mig selv som fast kørende i “den gamle laban”.

Aston Martin DBS Superleggera

Den nye. Bagfra.

En Aston Martin DBS kan fint associeres med det ypperste, når det kommer til en Aston Martin, og det vidner førstnævnte fakta i introduktionen da også om. Det er rå power – for alle pegene. Og dem skal der bruges en del af. Over fem millioner kroner, gætter jeg mig frem til, når jeg har skævet til dollarkursen og diverse afgifter. Til gengæld får du så en bil som få.

Aston Martin DBS Superleggera

For de få…

Kigger vi ind i kabinen, kan du forvente et racersæder, som er i den grad er polstret efter bedste evne. Onde tunger vil mene, at inventaret kan have referencer til en fornem stripklub i Østeuropa, men der kan vælges lidt forskelligt (i bilen), når der skal afgives bestilling.

Aston Martin DBS Superleggera

Hold da (læder)fest…

Qua bilens heftige motor, har man udstyret vognen med en Aeroblade II teknologi, som giver bilen masser af down-force, så grebet i vejen forbedres bedst muligt. Det giver ydermere en bedre styring og stabilitet, så de fleste kan køre med. Bag rattet endda.

Aston Martin DBS Superleggera

Kulfiber-rat…

Når du har designet kabinen efter dit eget hoved, kan du glæde dig over, at instrumentering er digital og gengives på en 12 tommer stor TFT-skærm, mens navigation og infotainment findes på en 8 tommer stor skærm. Sidstnævnte styres enten via stemme, tryk eller ved at bruge din finger som pen.

Aston Martin DBS Superleggera

Sort-hvid Aston Martin DBS Superleggera

Motoren. Huha. En 5,2 liter stor V12 motor med twin-turbo. Der er respons fra turbo allerede fra 1800 omdrejninger, og med 900 nm, er Aston Martin DBS Superleggera den hurtigste gadebil fra firmaet til dato. Gearkassen er automatiseret og har otte gear samt tre indstillinger, der går fra “silkebløde-skift” til “mega-kontante-kvikke-og-hårde-skifte”. Der er med andre ord tre gearprogrammer at vælge i mellem.

Aston Martin DBS Superleggera

Der har du den…

Jeg har opsnappet, at der er tidlig premiere på bilen i Danmark under Copenhagen Historic Grand Prix den 4. og 5. august i år. Kig forbi – og lad mig vide, om du ryger på en slutseddel…

Aston Martin DBS Superleggera

Så er grillfest.

Der er flere biler på My-Pleasure.dk her

Og Facebook her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk