Det er da noget nær ubegribeligt, som søndagen har det med at komme snigende. Tiden tager den tid, den tager, men det føles som om, den har ekstra fart på for tiden. Denne gang nærmer vi os ferie-modus, men der skal stadig jobbes, besøges folk, holdes kom-sammen og optages lyd. Først skal vi dog i havnen. Velkommen til – i første omgang i havnen.
“Nu kommer den igen!”
Fornuftig pris, alle tiders smag og nem at grille.
Mads, Sofie og Nicoline kom på besøg. Det skulle fejres med flag. Og bryst.
“Der er nogen, der har tegnet en frø….”
Hjem igen. Rolig søndag. Gyngerne mestres nu ganske udmærket.
Ud i den gamle industrihavn.
“Årh hvad – en 911’er…!”
“Ved du hvad – hvis jeg nu tager sandalerne af, så kan du tage dine underbenklæder af…?”
Vi bænkede os ved langbordet og gjorde det sort-hvidt.
“Smil?”
“Mellem…”
Jeg forstår det ikke.
Herligt altan-ophold!
“Den hedder Holly!” – en nabo sladrede
Mangler du en opskrift på 56 flødekarameller? No problemo.
Hurra-frokost.
Tosset yndig hende til højre.
Døren og porten er altid åben.
Jeg kan ikke huske, hvorfor dette foto dukkede op igen, men jeg er ganske glad for det. Jeg fremviser i øvrigt noget fiskegrej på billedet.
Vi skulle vende verdenssiturationen.
Nedenstående matrikel er til salg – og selvom det er længe siden, huset har været i familiens varetægt, så glæder det mig, at de nuværende ejere har beholdt skiltet.
Gik du glip af den sidste fotobårne, socialrealistiske uge-kavalkade, så kan du klikke her