Wegner GE1 – en lædersag at slænge sig i
Af og til kan det være nemt at se et siddemøbel som et stykke kunst. Eller i hvert fald som et nydeligt element i hjemmet. Netop det faktum gælder også for Wegner GE1. Navnet er vanvittig usexet, men det faktum råder designet bod på. Designeren bag? Han hed Hans J. Wegner.

Der har vi Hans J. Wegner
Er det en stol? En daybed? En briks? Eller noget loungerelateret? Ikke rigtig. Måske en blanding af det hele, og da GE1 kom frem for mere end 60 år siden, blev siddemøblet blot beskrevet som “helt sin egen”. Den var nok ikke gået i dag, men i dag går designet så sandelig stadig.

Ganske enkel (smuk)
Du kan læse om et andet Wegner-siddemøbel på My-Pleasure.dk her
Rent faktuelt består Wegner GE1 af to dele – en stol og en skammel – som du selvsagt kan placere, som du vil. Du kan rumstere med ryggen, så du kan ligge fladt – eller hvad du nu kunne hitte på i den stilling – eller have ryggen rejst, så du for eksempel kan læse eller kigge på dit TV-apparat. Vinklen går fra nul til 90 grader.

Ned med dig
I dag har virksomheden Getama valgt at hylde deres tidligere husarkitekt – Wegner – ved at relancere stolen – det er sket i samarbejde med en af Wegners døtre. Materialerne tæller eg, læder og tekstil, og man lover, at det ikke er gået på kompromis med noget. Som helst.

En kulørt variant
Priserne for en Wegner GE1 begynder ved 38.300 kroner, men jeg synes, du skal skele alvorligt til modellen af læder. Den vil klæde dit korpus og dit hjem. Hvis du sidder og tæller stikninger, kan jeg afsløre, at der findes 54 af slagsen.

Et flot sæt
Der er mere designrelateret indhold på My-Pleasure.dk her
Facebook er her