Home Depeche Fotograf Anders Hviid – om en onkel fra Amerika, sidelys og øjeblikket

Fotograf Anders Hviid – om en onkel fra Amerika, sidelys og øjeblikket

by Nicolai Klingenberg

Rundt om fotograf Anders Hviid

Jeg traf ham første gang for over ti år siden. Det var mægtigt. Det er dog ikke al verden, vi har set til hinanden siden, men Anders Hviid er stadig fotograf, og derfor er han havnet i Depechen, hvor han svarer på de vanlige spørgsmål. Vi skal også se nogle af Anders’ billeder. Velkommen til!

Anders Hviid

Et foto Anders Hviid har taget i Hamburg

Anders – hvad roder du med rent fotografisk for tiden?
– Ferien er overstået; der er fuld damp på. Så ud over at passe mine kunder, så bruger jeg en del tid på at planlægge et stort projekt for 2019, som måske kommer til at ændre min forretning. Det er vildt spændende. Den snak må vi tage på et senere tidspunkt.

Hvordan vil du beskrive din fotografiske stil overfor en person, som står med ryggen til dine fotos?
– Mit fotografiske udtryk ændre sig hele tiden. På en normal uge står jeg typisk med flere forskellige kunder, som alle kræver, at jeg producere et visuelt univers, der rammer dem og deres målgruppe. Som rastløs type gider jeg sjældent at lave det samme alt for mange gange. Poesi og stilhed er værd at tilstræbe.Anders Hviid

Hvordan blev du i sin tid klar over, at du ville beskæftige dig med fotografering?
– Min onkel i USA var Art Director hos Florsheim Shoes i Chicago. Han kom på besøg i Danmark ret ofte. Allerede som helt lille, syntes jeg, han var top cool. Han havde altid en ny kæreste og sit Nikon over skulderen. Han er her desværre ikke længere, men han vil altid være mit store idol. 

Et mindeværdigt øjeblik fra en fotooptagelse?
– Min nylige tur til Taiwan var det vildeste. Jeg var derude med min kunde og deres samarbejdspartner for at lave to boligreportager. Udover vi var på nogle faktastiske locations, så mødte vi de sødeste mennesker, der hev os rundt på de mest lokale gaderestauranter. Kæmpe boost på inspirations kontoen.Anders HviidHvornår er kvinder efter din mening smukkest?
– Kvinder er altid smukke 🙂

Hvad er den største fordel ved at være mand og fotografere kvinder?

– Kvinder, mænd, hunde, fugle, babyer, biler – det vigtigeste er at finde øjeblikket.

Skal man være lidt af en lurer for at blive en god fotograf?
– Nysgerrighed er meget vigtigt.Anders HviidOg hvornår er et foto rigtig godt i din verden?
– Et fotografi er godt, når det bringer mig hen et sted, hvor jeg ikke har været før. Eller hvis fotografiet får mig til at anskue et objekt eller et menneske på en måde, som jeg ikke selv var bevidst om.

Anders Hviid

Retouch by: Wetouch Imagework

Hvilken kvinde ville du helst fotografere og hvorfor?
– Björk tror ville være en fest at fotografer. Udover at være utrolig smuk, så har hun så meget karakter. Og så det at hun er islænding. Island er det vildeste sted på jorden.Anders HviidHvad kan man gøre som amatør for lige at peppe sine fotografier op?
– Observer lyset. Der findes grundlæggende tre typer lys: Medlys, modlys og sidelys. Husk på, at der er ikke noget rigtig eller forkert. Bevæg dig. Vær nysgerrig. Skyd en masse billeder.  Hvor kan man se mere til dine fotos?
– Det kan man på mit website —> http://hviidphotography.dk, og kig også rigtig gerne på mine mere private billeder —>https://www.flickr.com/photos/andershviidAnders Hviid

Tre hurtige til Anders Hviid:

Hvad byder dit kommende efterår på uden for kameraets virke?
– Oktober byder på et smut med familien til øen Aegina lige uden for Athen. Grækenland er fantastisk. Øen her ligger tre kvarter med båd fra Pireaus. Forhåbentlig får jeg også lejlighed til komme ned og se min nevø køre ræs på Monza i slutningen af september. Han er ret dygtig og fortjener alt den støtte, han kan få.
Jeg har en kærlighed til fodbold, der spilles udenfor det store rampelys, så jeg håber at kunne fange en kamp i ny og næ.

Må vi se et hverdagsfotografi fra din telefon og høre lidt om det? 
– Sidste weekend var jeg i Sundby Idrætspark med mine to døtre og en af deres kammerater. Det var vildt skægt. De spurgte i øst og vest om alt.

fotograf Anders Hviid

Fra telefonen – og Sundby Idrætspark

Hvor og med hvem har du sidst spist et mindeværdigt måltid?
– Hos Massimo på Bercau i Verduno, Piemonte for et par uger siden med min kære kone Katja. Med tre børn er det ikke altid let at kunne slappe af, når vi er ude at spise. Restauranten her fik vi anbefalet af en lokal vinproducent. Det var som at være tilbage i de gamle Mélêe dage. Jeg elsker steder, hvor jeg ikke skal kigge på et menukort. Du skal kun tage stilling til to ting: Hvornår begynder maden med at komme, og hvornår skal den stoppe.

Der er flere Depeche-interviews på My-Pleasure.dk her

Facebook

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk