Home Kort - men godt Feel-good Stafetten med Peter Amby

Feel-good Stafetten med Peter Amby

by Nicolai Klingenberg

Gallerist og bon vivant Peter Amby

Fra tid til anden render jeg på Peter Amby. Han er en vældig hyggelig mand, og jeg har et herligt indtryk af ham – han er ganske rolig, ikke stresset og meget lun. Han hørmer af godhed – sådan har jeg det i hvert fald med ham. Peter svarer herunder på et og andet om tilværelsens bedre sider – og giver tips til gråvejrsdage. Velkommen til!

Peter Amby

Dagens mand: Peter Amby

Peter – hvad er det bedste, der foregår i din tilværelse for tiden?
– Mange gode ting. Jeg er i det hele taget rigtig glad for min tilværelse og glad for livet som gallerist, for at have så mange dejlige venner og for at kunne rejse så ofte som muligt. Lige nu forsøger jeg på at planlægge den rette sejlrute omkring Korsika og Elba, hvor jeg skal sejle her i august sammen med nogle gode venner fra Paris. Sidste år sejlede vi i det græske øhav.

Og hvad er det gode liv for dig?

God mad. God vin. God kunst. Godt selskab. Gode samtaler. Joie de vivre er den rette måde at være en bon vivant. Men derudover at aldrig at gro fast. At se verden. Forstå andre perspektiver på tilværelsen og måder at leve på. At nyde, men aldrig tage noget for givet.

Hvad har du sidst spenderet i omegnen af en tusindlap på?
– Hvis du spørger min bankrådgiver, vil hun nok mene, at jeg har meget svært ved at gå ud ad døren uden at spendere en tusindlap. Jeg tør ikke at regne sammen, hvad jeg bruger på mad og vin. Heller ikke hvad min trofaste støtte til Missoni familien koster. Men jeg har for nylig besluttet mig for, jeg var blevet moden nok til, at jeg kan holde liv i planter. Så jeg har købt en stribe planter til min altan. Og en parasol til kroner 500. Den havde jeg i akkurat fem minutter, da den fløj væk, da jeg kiggede den anden vej et øjeblik. Så jeg måtte køre direkte ud og købe en ny.

Så det blev til en tusindlap i parasoller.

Hvilket nyligt minde af festlig karakter står særlig tydeligt?
– For nylig var i jeg i Berlin for at fejre min meget gode ven, Anders’ 40-års fødselsdag. Vi var 27 drenge, der var taget ned for at fejre ham. Normalt kan den slags ture gå temmelig meget til den testosterone-side, hvilket også kan være sjovt (som gammel kostskoledreng har jeg det sorte bælte i den slags ture), men var ret imponeret over, hvordan denne tur virkelig var en lang weekend af kærlighed til en mand, som er en virkelig god ven for alle os, der deltog. Jeg kom virkelig tilbage fra turen helt fyldt med kærlighed og energi.

Kunne du være venlig at vise os et Youtube klip, som du har moret dig kosteligt over talrige gange?
– Før Facebook havde jeg en side, der hed Netsummary, sammen med min bror, Balder, hvor vi var en håndfuld med hang til de yderste afkroge af internettet, som delte sjove videoer. Jeg har stadig flere favoritter fra dengang, men denne video må være en all-time favorite.

Hvad vil du gerne have mere af i tilværelsen?
– Kærlighed. Tid. God vin.

Og hvad skal vi have mindre af i tilværelsen for at få det endnu bedre?
– Dårlig vin. Internethad. Had i det hele taget.

Hvordan står det i øvrigt til med kærligheden?

A gentleman doesn’t kiss and tell.

Kunne du diske op med et herligt tip, der med lethed kan gøre hverdagen endnu mere flot?
– Køb mere kunst. Gå mere på galleri.

Lad os se et foto fra din telefon, som hørmer af feel good, og fortæl os lidt om det.
– Grækenland.

Sidste sommer sejlede jeg, som sagt, fra ø til ø i det græske øhav sammen med nogle venner. Det er nok den dejligste ferie, jeg har haft i mange år. Frisk luft, det smukkeste vand, den smukkeste udsigt og godt selskab. Her er et billede fra turen…

Peter Amby

Fra telefonen – og Grækenland

Hvad bør enhver person huske på, hvis tilværelsen måtte vise sig fra en grå side?
– Nuancerne og perspektiverne. Vi har nok alle nedture fra tid til anden, eller oplever modstand eller modgang i den ene eller anden facon. Det er først i 30’erne, at jeg har fået det perspektiv, at netop disse perioder er dem, som er med til at gøre livet smukt. At livet er uforudsigeligt, og at netop modgangen får én til at nyde de gode ting ekstra meget, samt at for megen forudsigelighed er uforeneligt med et spændende liv.

Slutteligt – hvor kan man få jævnlige doser af dig?
– I mit galleri, Last Resort, på Famo eller Pluto. Alt efter tidspunktet på dagen er alle tre solide bud. Tal lige om uforudsigelighed.

Der er talrige andre Fee-good svar og personer på My-Pleasure.dk her

Du kan besøge Peters galleri – Last Resort Gallery – her

Facebook & My-Pleasure.dk her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk