Hej du (spillemand). Velkommen til en søndag i oktober. Det er godt at se dig. Har du nydt weekenden hidtil? Det håber jeg. Tilværelsen er jo en sær størrelse, der kan overraske på godt og mindre godt, men jeg krydser fingre for det bedste. Denne gang skal vi omkring naturen, en tennisbane, en engelsk bil, fjernsynet og sådant. Men først skal vi ind i metal-apparatet, som formår at transportere folk let og bekvemt op og ned mellem flere etager.
Vi var i sommerhuset. Om efteråret. Og Wilma kom forbi.
Jeg snusede ind og fornemmede årstiden, men den lune duft af hyben, sand og nåletræer, kunne jeg stadig genkalde.
Ferietrafikken var for alvor stilnet af.
Status på business efter otte måneder:
Er det ikke flot? (Jo.)
All right. Vi blev kontaktet desangående en frokost. Det var en god idé.
Billedteksten til nedenstående motiv lød: Prins Bertils crepes. Dem har jeg vist til gode.
Der blev unboxet…
Op, afsted, og Go’ morgen.
Vi rullede afsted med lånte fjer. Jeg skal nok vende tilbage.
“Nej, hvor morsomt!”
Jeg så en Land Rover mere. Den tog jeg et foto af.
Omtrent 22 grader. I oktober. Nu har jeg aldrig. Men jo, det har jeg. Jeg mindes 28 grader i samme måned for seks-syv år siden.
Det er lige om lidt. Jeg er spændt.
Det var slet ikke så tosset med lidt city vibes.
Der var et event på spil. Artiklen er lige på trapperne…
Lys efter spisetid.
Ti minutter over ti.
Straks før løvfald.
Z og match…
Vi tog på legepladsen. Det var alle tiders.
Denne her opstilling kunne jeg ikke stå for.
Om lidt er det hele skaldet. Men sikke et lys!
En røv med ører fik markeret sin tilstedeværelse – angiveligt med en sigøjnerfinger.
I et villakvarter med vejbump.
Det var det. For denne uge. Det var fint at se dig igen. Husk, at hvis skoene klemmer, kan det nogle gange svare sig at løse skobåndene lidt eller at iklæde fødderne en mindre kraft strømpe.
Den sidste uges almanak? Den ligger her