Rundt om Longines Skin Diver
Der er intet nyt i, at ur-firmaerne løbende udvikler deres klassiske modeller ved siden af nylanceringerne, og i nyere tid er firmaerne også begyndt at genskabe gamle modeller for at hylde disse. Nye værker og diverse forbedringer følger typisk med, og det er da også tilfældet med Longines første dykkerur fra 1959: Longines Skin Diver.

Sådan så det ud i 1959 – modellen genopstår nu, men du kan faktisk se “den gamle” på Klarlund Expo i november
Men inden vi kigger på nyheden, begynder vi med den “gamle”, som havde referencenummer 6921. Modellen blev også kaldt Monoflex 550, og havde en diameter på 40 millimeter. Urets lynette kunne dengang dreje begge veje, og urets caliber fik under betegnelsen 19AS – og blev oprindeligt skabt i 1954. Automatisk optræk i øvrigt.

Mere af det originale…
En ting er billeder – noget andet er virkeligheden, og jeg har opsnuset, at der på den kommende Klarlund Expo vil være mulighed for at se én af de oprindelige modeller. Den er trukket ud af Longines eget museum i Schweiz, og netop det, at de gamle modeller og svingere også er velkommen til Klarlund Expo giver så fin mening.

Og her har vi Heritage-modellen. Den er ganske vellykket, hvis du spørger mig…
Nå. Vi skal også se på relanceringen. Longines Skin Diver er vokset til 42 millimeter, og lynetten drejer kun den ene vej anno 2018. Du kan holde dig for næsen og dykke ned til 300 meter vand, mens uret stadig tikker. Værket er stadig automatisk og bærer i dag betegnelsen caliber L888.

Gone diving…
Bakassen på både den gamle og nye model er dekoreret med en dykker, men den nye model rummer ydermere lidt flere informationer om selve uret – navn, referencenummer og så fremdeles.

Den gamle…

Den nye…
I dag kan du vælge mellem en sort gummirem, en mesh-lænke eller en kraftig brun læderrem. Mesh-lænken er den mest sikre til dykning, da den har tredelt lukkemekanisme. Og så er gang-reserven på den nye Longines Skin Diver i øvrigt 64 timer.

Gummi gør det aldeles glimrende på den nye Longines Skin Diver, som har referencenummer L2.822.4.56

Longines Skin Diver med læder

Den sikreste bæreform…
Den nye model koster i øvrigt fra 17.000 kroner.
Der er flere ure på My-Pleasure.dk her
Facebook her