Home Rejser Kunstneren Mikas Emil flyttede ind på olietankeren Hafnia Australia

Kunstneren Mikas Emil flyttede ind på olietankeren Hafnia Australia

by Nicolai Klingenberg

Mød Mikas Emil – den kreative mand, der drog til søs

Det siges, at rejser er mere end alle tiders. Det vil jeg gerne medgive. For nylig rendte jeg på den aldeles rare og hyggelige Mikas Emil, som havde været på en tosset spændende rejse tidligere på året i forbindelse med en kunstudstilling. Jeg hørte meget om turen, og jeg synes ikke, du skulle snydes for historien. Derfor får du den her.

Mikas Emil – i begyndelsen af året drog du til havs. Bogstaveligt talt. Kan du i første omgang ikke fortælle, hvad det er for en rejse, du har været på?
-Jeg tror jeg vil tage de aller sidste ord, som jeg har skrevet i den dagbog, jeg havde med til havs og lade det være starten.

“Jeg er imponeret af de sømænd, som kan leve på havet, som dem jeg har været sammen med de sidste 30 dage.

Mine 30 dage har været en stor oplevelse. Hver dag har været anderledes, men jeg har heller ikke være på skibet i tre eller otte måneder, som det kan være tilfældet for sømændene. 

Jeg har stor respekt for de mennesker, som arbejder på en super tanker som denne.

Det kræver kæmpe overskud, da man i længere perioder er sammen med de samme mennesker, samme omgivelser og samme rutiner hver dag. 

Jeg kommer tilbage med en masse skitser, inspiration og tankestof til nye billeder, skulpturer, og samtidig er kufferten fyldt med gode oplevelser.

De sidste 30 dage har været en oplevelse, hvor nogle dage har været lange, og andre har været forbi, før de kom i gang.

Det er alt sammen noget, jeg ikke villet været foruden og en måde at søge ny inspiration, som har givet mere stof til eftertanke, end jeg havde turde håbe på.

At få lov at opleve en hverdag på et af de syv oceaner og komme i havn med nye venner.”

Hvordan opstod idéen til at tage den lange tur som semi-blind passager på en olietanker?
– I 2017 blev jeg inviteret til Balmain i Sydney for at lave en udstilling til Sydney art month. Hvis jeg skulle rejse så langt, ville jeg gerne kunne arbejde undervejs og lave selve rejsen til en del af udstillingen, og derfor kontaktede jeg – i slutningen af 2017 – otte forskellige danske rederier, hvor jeg formuleret følgende i en mail:

Mit navn er Mikas Emil.
Jeg er billedkunstner og arbejder i feltet mellem 2d og 3d. Mit arbejde spænder fra håndtegninger til digital bearbejdning og jeg er blevet inviteret tl Sydney for at opstille en udstilling under Sydney art month 2018.

Jeg kontakter jer, da jeg er interesseret i at høre, om det er muligt at komme med på et af jeres store skibe i starten af det nye år.

En af jeres længere ture ville være en ny og spændende ramme til at få den vekselvirkning af ro og inspiration, som al god kunst springer ud fra.

Mit nuværende “tema” for den kommende udstillinger er skala-forståelse og vil være omdrejningspunktet.

En tur til havs ville samtidig være en god kilde til skala forståelse, da alt fra havets vider til skibets enorme størrelse i sig selv er ekstreme eksempler på skift i skala og en ultimativ manifestation af menneskets skaberkraft og iderigdom.

Jeg vil selv stå for alle de formelle ting som fx. forsikringer. Så I ikke kommer til at have nogle scener udover at transportere en kunstner fra A-B og været med til at skabe ny inspiration og nye kunstværker.

En måde at jeg ville kunne betale for min kost og logi på båden kunne være gennem kunst.

Da jeg kan forstille mig, at I ikke har haft et “kunst residency” på en af jeres skibe før, kunne det måske være en spændende udfordring.

I kan få en ide, om hvad jeg laver på min hjemmeside og på min instagram:

www.mikasemil.com / Instagram: mikas_emil

Det var en meget kort beskrivelse, men jeg håber, vi kan fortsætte en dialog og få det til at lykkes.

Med venlig hilsen / Best regards

Mikas Emil

Jeg fik svar retur fra to rederier ud af de otte, og det ene svarede, at det var for besværligt med hensyn til forsikringer, men Hafnia Tankers returnerede med et svar som lød:

“Vi har aldrig havde haft lign. forsørgelse før og derfor bliver vi simpelthen nødt til at invitere dig ind til en kaffe og høre mere om dit spændende projekt”

Det resulterede i et rigtig godt møde og en afslutning, hvor den tekniske direktør sagde:

“Du skal regne med at høre fra os omkring to dage før afrejse, så tag hjem og pak en kuffert som står klar og så kontakter vi dig hvis vi finder en rute hvor det er muligt at have dig ombord”

Det endte med at blive til denne fantastiske rejse.

All right. Du spørger, du får svar, du drikker kaffe, og så stikker du til søs. Hvad er dit stærkeste minde fra turen?

  • Forandringerne i vejret
  • Karaoke
  • Nye venskaber

At opleve 29 dage til havs hvor det eneste, man vågner til hver morgen, er det uendelige hav, som aldrig er ens samt en nattehimmel, som er så mørk, at alle stjerner står skarpere, end jeg nogenside kunne forstille mig. 

Stjerner i fuld galop på det åbne hav, og hvis det ikke var fordi, man fik så ondt i nakken, kunne man blive på dækket hele natten.

Det var absolut en af de største oplevelser.

Forstil dig, at du står op til det samme billede hver dag med det samme motiv, hav, himmel og skyer, men farverne og forandringerne i vejret gør, at det er det bedste oplevelse, man kan ønske sig. Alt er uforudsigeligt, som gør, at livet til havs for en landkrabbe som mig åbner nye døre for, hvad der er muligt.

Men hvis man bevæger sig indenfor, er et skib i den størrelse en lille univers i sig selv. Og her finder man ud af, at karaoke og sang er en stor del af filippinernes lørdags tradition. Jeg har et svagt punkt for karaoke, efter jeg boede i Japan, imens jeg studeret til arkitekt.

Jeg røg direkte tilbage i suppen og havde nogle af de bedste aftener med besætningen.

Når man bruger så meget tid sammen på “lidt” plads, kommer man til at snakke om mange ting, og man bliver meget fortrolige med folk, som man finder et specielt bånd med. Derfor er det spændende at få nye venskaber, når man er blevet voksen, for det er sjældent, det sker – som oftest er det bekendskaber, man gør sig i.

Men jeg vil mene, at jeg fik et nyt venskab under min rejse, som er et stærkt minde.

Hvis du skulle beskrive livet til søs i almindelighed, hvordan vil det så lyde?
– For mig var det en kæmpe oplevelse, men for mig er det jo heller ikke hverdag, som det er for alle de andre på skibet.

Jeg var så priviligeret at få et indblik i en anden verden og hverdag, som jeg altid vil huske, så det er et svært spørgsmål og næsten for meget at beskrive.

Men livet til søs er noget, jeg kun kan anbefalet om det så bliver en kortere tur til flagfortet eller en længere tur ud i det blå, så skal det opleves.

Og hvis jeg nu siger pirater, hvad siger du så?
– Uhhh, så begynder min mave at rumle lidt. Jeg har et lille citat fra min dagbog, som måske beskriver lidt, hvordan jeg havde det efter et langt møde med vores sikkerhedsvagter ombord på skibet, som både fortalte om, hvordan de skyder med raketter og tømmer en AK47, inden du har blinket med øjnene.

“Lige nu ligger jeg i min kahyt og tankerne køre rund i mit hoved. Jeg er forvirret men det er jo lige præcis det jeg havde håbet på. At komme ud på dybt vand og mærke noget nyt.

Komme væk fra de sikre rammer og de faste rutiner.

Den virkelighed, som man kun kender til igennem medierne, er kommet tæt på, jeg begynder at tvivle – om det var det rigtige valg, jeg tog, da jeg sagde ja, men på den anden side, er det umuligt at hoppe fra nu. I morgen tidligt er vi midt ude på det Arabiske hav, og jeg håber af følelsen i maven forsvinder.

For der er ingen vej tilbage.”

Sådan havde jeg det…..

Du har udgivet dine tanker og billeder på et website, men er der noget med, at materialet skal ud at leve et andet sted?
– Ja, det er rigtigt, men den vil jeg gerne holde lidt for mig selv endnu, da den er en del af den kommende udstilling. Jeg arbejder på udstillingen Arabian Sea, som bliver min tolkning af hele turen. Den kommer til at indholde malerier, tegninger og to skulpturer, som jeg glæder mig meget til at vise frem i København i slutningen af november. 

Du når frem til Sydney. Hvordan gik din udstilling dernede?
– Jeg havde aldrig været i Sydney før, dejlig by. Minder på en måder om København. Det er bare en storby. Nogle af de ting, jeg havde fået lavet ombord på skibet, blev udstillet under Sydney art month og blev taget meget flot imod. Jeg fik en flot beskrivelse i kunstprogrammet, hvor jeg blev valgte ud sammen med fire andre udstillinger. Jeg – og de andre – blev udpeget som “nogen, man skulle holde øje med.”

Har du dialog med nogen fra olietankeren den dag i dag? Eller med rederiet?
– Jeg holder stadig dialog med Magic fra Polen, som var 2nd chief mate ombord på skibet. Vi fik et godt venskab, og han var færdig efter fire måneder på skibet, da jeg også rejste hjem fra Indien, så vi skriver stadig mails frem og tilbage.

Hafnia Tanker, som er rederiet, har gennem hele forløbet været utrolig hjælpsomme, og jeg ved, jeg altid er velkommen til at komme forbi til en kop kaffe, hvis jeg befinder mig på de breddegrader, og så glæder jeg mig personligt meget til at vise dem, hvad det hele er mundet ud i, når udstillingen står helt færdig.

Hvis du kigger tilbage, hvad gav turen dig så personligt såvel som professionelt?
– Professionelt gav den virkelig meget. Forståelsen i at blive ved selvom man ikke ved, hvad der kommer til at ske, at tage imod nye udfordringer og bruge dem konstruktivt. At lade sig inspirere af kulturen og de mennesker, man er omgivet.

Nogle gange skal man være andre steder end hjemme for af indse, hvordan ens hverdag er – og hvor hurtigt man ryger ind i faste rutiner og rammer. Hvor den ene dag snupper den anden.

Citat fra min dagbog:

“Jeg ligger ude på det indiske ocean eller nærmere betegnet det Arabiske hav. Om to dage er vi tilbage i havn i Indien.

Jeg har lige haft den mest vidunderlige aften sammen med 6 andre fra Filippinerne og en officer.

Vi har sunget, danset, snakket og spist fillippinske snacks, som bestod af mange små MEGET stærke retter.

Da jeg lagde mig til køjs i min kahyt, var det første jeg skrev i min dagbog som ligger ved siden af min seng.

“30 dage på vandet fik mig til at indse, at jeg ikke nødvendigvis har savnet København, men diversiteten, forskelligheden i os som mennesker, forskellige kulture, andre synspunkter og en positiv tilgang til det fremmed”

Du kommer hjem igen, du tager til Frankrig, og nu er du hjemme igen. Hvad rumsterer du med for tiden?
– Jeg har lige været i Paris med gruppeudstillingen Copenhagen Creatives, som bliver vist på Maison Du Danemark for tiden.

Den handler om at vise dansks ung kunst frem i udlandet med den overordnede røde tråd, som er moderne teknologi og hvilken indvirkning, det har på kunst.

Vi var otte danske kunstner som var nede til åbningen den 7. september plus madkunstner Bo Lindegaard og grafikerteamet Atlant studio, som var en del af hele setuppet. Som det ser ud nu, skal udstillingen videre til Beirut i slut 2019 og New York 2020.

Det er noget, jeg ser meget frem til, men ellers arbejder jeg på udstillingen om sejladsen igennem det arabiske hav, som jeg glæder mig til at vise frem i slut november.

Slutteligt – hvordan ville du beskrive din kunstneriske stil til en person med bind for øjnene?
– Blyant fastmonteret på en industriel maskine, som alligevel ender med et analog output.

Tre hurtige til Mikas Emil:

Hvor og med hvem har du sidst spist et mindeværdigt måltid?
– Det må være, da jeg kom i havn i Vadinar i Indien sammen med 2nd Chief mate, hvor vi begge var på vej hjem. Jeg til Danmark og Magic til Polen.

Her fik vi noget vandvittigt stærkt mad fra et indisk gadekøkken, hvor knallerter, kameler og biler hamrede i alle retninger og snakken gik om turen og et nyt venskab, som startede i Fujaira i Dubai, bragte os forbi Madagascar og sluttede i Indien.

Det øjeblik husker jeg tydeligt – og giver en god fornemmelse i maven. Det er en oplevelse.

Må vi se et hverdagsfoto fra din telefon og høre lidt om motivet?
– Absolut! Dette billede handler lidt om følelsen af at være på et skib.

Forstil dig at være i en virtuel kapsel, som er uendelig, når du kigger rundt, men du er fanget til et bestemt sted, sådan føles det også at være på et skib på det åbne havn i mange dage. Alt er uendeligt, men du kan ikke bevæge dig væk, du er bundet til skibet men alt omkring dig forandre sig.

mikas emil

Fra telefonen

Det er en vild oplevelse!

Hvilken bog samt udsendelse, vil du gerne anbefale? 
– Bog, vil jeg gerne anbefale Henrik Pape som hedder Planen. Jeg er ikke den store læser, men læste denne bog ombord på skibet, og den gjorde et kæmpe indtryk, da jeg kunne finde mange sammenligninger med hensyn til at vokse op i et socialt boligbyggeri, og de overvejelser man gør sig, når man ligger og kigger op i loftet.

Tv serie, det må blivet Dark på Netflix, som handler om fremtid og nutid og alt ind imellem.

Der er flere rejser på My-Pleassure.dk her

Facebook & My-Pleasure.dk her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk