Home Kort - men godt FEEL-GOOD STAFETTEN MED CHRIS PEDERSEN

FEEL-GOOD STAFETTEN MED CHRIS PEDERSEN

by Nicolai Klingenberg

Kom i hopla med Chris Pedersen

Omend det ikke kun omhandler det gode liv, så er jeg ganske sikker i min sag, når jeg mener, at dagens mand – og interview med selv samme – kan få dig i godt humør. Se bare på svar, fotos og video – og vupti. Så er dagen reddet. Tag vel imod Chris Pedersen

Chris – hvad er det bedste, der foregår i din tilværelse for tiden?
– Jeg er igang med at producere en virkelig sjov serie for DR K med den legendariske Lotte Freddie, som virkelig optager mig meget, og på det mere private plan tror jeg bare, at jeg befinder mig et godt sted for tiden. Efter et virkelig heftigt år med store omvæltninger i familien er der ved at komme ro på igen, og vi skal lige finde benene sammen som familie. Det er egentlig en meget fin måde, at gå ind i julen på.

chris pedersen

Klar til optagelse med Lotte Freddie

Og hvad er det gode liv for dig?
– Et liv med plads til både fest og samvær og ensomhed og fordybelse. Jeg er god til at balancere de to ting, og særligt i det seneste halvår har der både været plads til fester og gode middage med mine bedste venner og min bredere omgangskreds og så masser af søndage enten på langs med gode bøger eller musesumsbesøg i mit eget tempo. Det er faktisk ret privilegeret, nu jeg tænker over det.

Søndag i sofaen

Hvad har du sidst spenderet i omegnen af en tusindlap på?
– Et par sorte New Balnce sneakers og to billetter til Eddie Izzard.

Hvilket nyligt minde af festlig karakter står særlig tydeligt?
– Jeg har lige været til den skæggeste julefrokost. 50 mennesker ved langborde hos en af mine gode venner. Jeg har mødt ham igennem et galleri, jeg kommer meget på, og han har en virkelig eklektisk omgangskreds. Og så laver han virkelig god mad. Jeg husker det mest som en lang række samtale med skiftende personer. Alle sammen virkelig spændende og skægge.

Julefrokost med Karen Bro og Geeti Amiri

 

Jeg vågnede helt lykkelig om søndagen.

Kunne du være venlig at vise os et Youtube klip, som du har moret dig kosteligt over talrige gange?

Hvad vil du gerne have mere af i tilværelsen?
– Kærlighed. Meget banalt og meget basalt.

Og hvad skal vi have mindre af i tilværelsen for at få det endnu bedre?
– Jeg bryder mig ikke om tale på andres vegne, men for mit eget vedkommende ville jeg ønske, at jeg var bedre til fokusere på det, som man kan gøre noget ved fremfor ting, som er ude af mine hænder. Det gælder både i forhold til arbejde og karriere, venner og familie, miljø og politik. Følelser som bekymring og bitterhed fører ikke nogen vegne, og i min optik opstår de, når man rammer muren i forhold til at have kontrol over sit liv.

Med vennen Jesper

Hvordan står det i øvrigt til med kærligheden?
– Ouch. Ikke så godt. Lad mig sige det sådan, at jeg er åben for dates …

Kunne du diske op med et herligt tip, der med lethed kan gøre hverdagen endnu mere flot?
– Flot er ikke et ord, der klinger så godt hos mig, men jeg har tricks til at få mig til at smile. Mine Muppet Show-krus fra 70’erne gør mig glad, hver gang jeg kigger på dem. Mit farverige stel fra Frederik Bille Brahe og Hay gør mig glad og min te-kande fra den amerikanske kunstner Todd James, der forestiller en buttet bikini-pige med solbriller.

Chris

Lad os se et foto fra din telefon, som hørmer af feel good, og fortæl os lidt om det.
– Min veninde Anne Christine Persson udgav for nyligt et modeleksikon med Mads Nørgaard, og dette foto er taget til udgivelsesfesten på Gyldendal, hvor jeg DJ’ede. Anne og jeg har kendt hinanden i 20 år, og vi har det så skægt sammen. Hun er smuk, og klog og sej. Mit suit i midnatsblå velour er fra Røde Kors i Jyllland, hvor jeg var sommerhus med min bedste ven Jesper. Vi kørte forbi en genbrugsbutik, og så fik jeg lov til lige at storme derind. Det kostede 100 kroner og er fra Mr. Jardex. Det gør mig også meget glad at tænke på.

Med veninden Anne

Hvad bør enhver person huske på, hvis tilværelsen måtte vise sig fra en grå side?

At du er ikke den første, som har en grå dag. Vi er bare en i rækken af 1.000’er og atter 1.000’er af mennesker. Nogle vil måske finde det lidt trist at tænke på, men jeg finder en aller anden ro i tanken om, at jeg ikke er unik, og at der skal være plads til os alle sammen, og alle de både store og små komplekse og banale følelser vi har.

Chris’ familie

Slutteligt – hvor kan man få jævnlige doser af dig?
I øjeblikket er jeg en af de faste værter på P1s kulturprogram 4. Divison. Et ugentligt kulturprogram med Adam Holm som hovedvært og så et hold af blandt andre Ane Cortzen, Mikkel Frey, Poul Nesgaard, Nynne Bjerre Lotte Thor og Reimer Bo. Det er ugens højdepunkt, når jeg skal i studiet med dem. På TV-siden går der lidt tid endnu, men altså min sidste DR K-serie med Lotte Freddie får premiere i det nye år. Ellers er jeg ofte vært på en kultursalon på Cafe Granola i København med skiftende gæster indenfor litteratur, billedkunst, teater og musik, og holder jævnligt foredrag rundt omkring i landet. Jeg har et ret alsidigt arbejdsliv.

4. Division med Mikkel, Frey og Adam Holm

Hvem er Chris Pedersen?
Chris Pedersen, f.1977, har studeret kunsthistorie og kommunikation. Han er tidligere moderedaktør på Euroman, redaktør på Cover og chefredaktør på Cover Man. De sidste fire år har han været tilrettelægger og vært på en lang række TV-serier på DR K. Bl.a. Moderedaktørens dagbog, Skønhedens magt, Afrika er det nye sort, De forfængelige, Verdens lykkeligste land og senest Der er et yndigt land med dramatikeren Line Knutzon.

chris pedersen

Med Line Knutzon

Kom i endnu mere hopla med de tidligere udgivelser af Feel-good stafetten her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk