En forsmag på BMW 7-serie anno 2019
Når kalenderen viser april, vil der en opdateret BMW 7-serie også ramme vejene – den korte historie fra BMW’s egen mund er luksus og elegance. Og den lidt længere historie, skal vi se på her – og hov, der er også en video.

Der er den: Den nye BMW 7-serie
Der er plads til både ministre og dekadent kørsel i en BMW 7-serie, og det første, man virkelig får øje på ved den opdaterede model, er grillen foran – de såkaldte nyrer. Hele 40 % er de vokset, og det giver et særdeles potent udseende. Jeg vil dog mene, at looket lige kræver en smule tilvænning, men til gengæld kan du vælge at få en nyudviklet V8-motor under hjelmen – eller en plug-in-hybrid. Alternativt kan du skæve til V12 udgaven med 585 hestekræfter, som rammer 100 kilometer i timen på bare 3,8 sekunder…

40 % større
Vi snupper lige en film…
Bagenden af bilen har også fået sig en opdatering, der gør, at den ser noget mere moderne eller tidssvarende ud – forvent et mere bredt look samt et par tredimensionelle LED-baglygter.

LED på bagen
Chaufføren sætter sig i en magelig kabine (det gælder i øvrigt også for de medkørende). Hele kabinen er nydesignet, og det betyder blandt andet forbedret akustik og to digitale skærme til infotainment systemet.

Læder galore og godt med digitalisering
Vælger du den nye BMW 745e, får du en sekscylindret plug-in variant, som kan køre 58 kilometer udelukkende på el – det er ikke voldsomt, men til gengæld kan kombinationen af benzin og el fremtrylle et forbrug, som rammer 47,6 kilometer pr. liter.
Har du lange stænger? Alle tiders. Det er nemlig (stadig) muligt at vælge en længere variant, hvor den længste har 14 centimeter længere akselafstand – det faktum giver ekstra plads på bagsæderne. Totallængde er i øvrigt 5,26 meter i forhold til 5,12 meter, som standardmodellen måler.

Flot bagsædeplads
En intelligent fartpilot sikrer desuden, at bilen taler sammen med navigationen, så hastigheden tilpasser til kurver, kryds og rundkørsler, mens en registrering af trafikskiltene sørger for, at du ikke kommer for tjept afsted. Måtte du finde det vanskeligt at bakke på trangesteder, kan Reversing Assistant bakke for dig – systemet husker de sidste 50 kørte meter, og kan dernæst selv bakke, hvis det kræves. Ganske praktisk hvis du måtte befinde dig et trangt sted.

Svusj…
I standardudstyret findes også BMW Intelligent Personal Assistant, som på digital vis kan svare på spørgsmål om nærmeste spisested, kunstmuseum eller brændstofniveau. Er du lidt træt, så fortæl assistenten det, og den vil afspille lidt oplivende musik, sænke varmen og indstille kabinelyset, så det virker mere opkvikkende.

En sand flyder
Prisen bliver offentliggjort til marts. Indtil da kan du se mere bilstof på My-Pleasure.dk her
Facebook er at finde her