Home Automobiler Ferrari 250 GT Cabriolet Series II – en auktionsdrøm fra Sotheby’s

Ferrari 250 GT Cabriolet Series II – en auktionsdrøm fra Sotheby’s

by Nicolai Klingenberg

Lad foråret – og en Ferrari 250 GT Cabriolet – komme

Kan du mærke det? Foråret er her. Solen hænger knapt så lavt – og den er fremme meget længere. Fantastisk. Simpelthen. Kunne du forestille dig en køretur i en ældre åben vogn, så skal du kigge med her – det bør du faktisk under alle omstændigheder, for artiklen her omhandler pragtfuldt design fra 1960 i form af en Ferrari 250 GT Cabriolet Series II med Pinin Farina signatur.

Ferrari 250 GT Cabriolet Series II

Oh my… Og bare vent til træerne springer ud. Bilen? Det er en Ferrari 250 GT Cabriolet Series II. Foto: Cymon Taylor

Jeg har haft to åbne biler i min tilværelse, og selvom jeg er glad for mit nuværende køretøj, så medgiver jeg gerne, at det kunne være fornøjeligt at have en åben vogn. Se nu bare på sommeren 2018 – den kunne ikke være bedre vejrmæssigt. Og jeg så da gerne, at jeg kunne have trillet talrige ture i en Ferrari 250 GT Cabriolet.

Ferrari 250 GT Cabriolet Series II

Fire afgangsrør. Foto: Cymon Taylor

250 GT Cabriolet blev introduceret på Geneve International Auto Salon i 1957 og blev anskuet som en semi-luksuriøs touring sag med høje standarder for finish, instrumentering og læder, mens serie II, som er vognen i denne artikel blev præsenteret i 1959.

Ferrari 250 GT Cabriolet Series II

Spejl, skulder, blink og så afsted. Foto: Cymon Taylor

Den specifikke bil, der skal under hammeren hos RM Sotheby’s blev solgt til en Mr. Rubois i Schweiz efter bilen blev færdiggjort af Pinin Farina den 23. april 1960. Efter en rum tid i Schweiz blev bilen eksporteret til Amerika, hvor den opholdt sig indtil 1990, hvor den tyske Ferrari-samler Wolfgang von Schmieder fik ejerskab over bilen.

Ferrari 250 GT Cabriolet Series II

Hvis nogen skulle være i tvivl… Foto: Cymon Taylor

Der kan læses mere om bilens liv, restaurering og det faktum, at den har fået en nyere gearkasse hos Sotheby’s her

Jeg er ganske sikker på, at bilen har en 3,0 liters V-12 motor, som skulle yde 240 hestekræfter og nå 100 kilometer i timen på under syv sekunder (husk lige, at vi er tilbage i 1960 her), og at topfarten skulle lyde på hele 225 kilometer i timen. Lyden? Angiveligt skøn og lettere buldrende.

Ferrari 250 GT Cabriolet Series II

Brum. Foto: Cymon Taylor

Ville det ikke være trist at have udsigt til en syv-døgnsprognose med regn? Muligvis, men det skal ikke holde dig tilbage, hvis du vinder auktionen og vil køre på landeveje med dryp fra oven, da bilen kommer med en korrekt hard top og et ditto værktøjssæt.

Så du artiklen om den unge, danske Ferrari-kører? Den kan du også lige lure på igen her

Mikkel Mac – ungersvenden fra Lolland Falster, som mestrer en Ferrari

 

Ferrari 250 GT Cabriolet Series II

Med låg på. Foto: Cymon Taylor

Man kan ydermere dokumentere, at bilen er restaureret for tæt på 240.000 (euro), og at farven er en original mørkeblå sag, som står overordentlig flot til det beige læderinteriør. Jeg er solgt. Det bliver bilen nok også. Vurderingen lyder på 1.150.000 og 1.300.000 dollars – byd og få hammerslag her

Sikke detaljer… Foto: Cymon Taylor

Personligt føler jeg, at den her bil hørmer så meget af overskud, elegance, maskulinitet (med feminitet ved siden af) som ganske få. Det – og den – er ydermere retro-dekadence på ultrahøjt niveau, som helt afgjort vil formå at skabe hovedvrid og opadvendte tommeltotter, hvis du er til den slags. Ellers er det bare at køre. Og smile for dig selv. Husk kørebriller og handsker.

Der er masser af bilstof på My-Pleasure.dk her
Facebook? Jeps – her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk