Åh hvilken fornøjelse at se dig igen. Det er blevet søndag, medio februar (og lidt til), og der har været tocifrede varmegrader i spil. Det er slet ikke så tosset. Straks er det forår, men nu er det søndag, og det betyder ugen, der gik for 402. gang. Denne gang skal vi se dyr, kigge op og så fremdeles. Jeg glemte vist den røde ballon i denne uge, men jeg gøre mit for at huske den næste gang. Vi begynder med en tur op. Velkommen til!
Kobbersmeden havde været på hårdt arbejde.
Jeg kender frustrationen over drilsk husholdningsfilm, og det her er ikke første gang, min far er røget i karambolage med overdækningsfilm. Jeg er tosset med dokumentationen, som hørmer af nok-er-nok.
Selvom vi ikke skulle med, trak jeg på smilebåndet over den fine skiltning.
Y-seler er alle tiders – også til rallykørsel.
Afsted med to under kalechen. De sad i ly for blæsten, men jeg agerede motor.
Op på skibet!
Stuk, børn, venner og mad. Alt er godt.
Du blev lovet en hund. Her kommer den første.
En vovepels trak ud på asfalten.
Det var blevet lidt langt, og så er det blot med at komme i stolen og få styr på coiffuren.
Ikke mere hårsnak for nu.
En gringo-forfriskning.
Har du taget kig-op-opfordringen til dig? Jeg dyrker den stadig.
All right – et mere.
Videre til et køretøj med firehjulstræk.
En flot udkigspost for de bevingede.
Monica, Sofie og jeg delte kontor for en stund. Det var alle tiders.
Nanna har fået kode på døren til sit værelse, men det kræver lidt at få lov til at komme ind.
Hyha.
Nogen var lige på trapperne. Steen ventede i mellemtiden.
Kærligeden flyder på gaden.
Endnu en hund? Okey-dokey.
Ud på opdagelse med en Explorer II – der var dog ikke meget eventyr i den. Men skidt pyt.
For 30 år siden var alle dage ikke lige gode.
Det var ikke min hensigt at slutte denne uges kavalkade med ung, ulykkelig kærlighed – og heldigvis er alt jo flot og godt i dag. Husk i øvrigt på, at du i forbindelse med bilkørsel, kan huske på remsen “Spejl, skulder, blink”, når du skal skarpt til venstre eller højre – dermed har du orienteret dig sikkert og fint.
Strøg den sidste uge-revy forbi dit åsyn, kan du heldigvis genopdage den her