Hotel d’Angleterre Marchal – sublim formiddagsspise aka søndagsbrunch
Af og til er der ting i kalenderen jeg glæder mig ekstra meget til. Stort som småt. Og et godt måltid mad i godt selskab. Dermed var forventningerne store og sulten mærkbar (jeg havde spist vældig begrænset den pågældende morgen), da turen gik mod Marchal på Hotel d’Angleterre. Her ventede en særdeles flot formiddagsspise nemlig.
Så er vi fremme!
Sagen kort? Brunch er et tyndslidt fænomen og har egentlig været det en rum tid. Når sådant bliver tilfældet, så kan folk vende konceptet ryggen, eller også kan restauratørerne gøre det hele (endnu) bedre. Og bedre – hvis ikke fantastisk – var, hvad vi skulle opleve.
Bordets glæder.
Noget tyder på, at brunchen på Marchal er aldeles attraktiv, for det er ikke noget, du bare kan dukke op til. Du skal dermed booke bord – og det kan du først igen til april. Og så skal du vente til tredje kvartal af 2019, før du kommer til bords. Når det så er sagt, så var restauranten langt fra proppet eller overfyldt – om det skyldes en lav belægning på hotellet eller en generel satsning på få, men glade gæster, skal jeg ikke kunne sige.
Nå. Vi skal til bords, og vi begynder med et glas champagne. 60 % pinot noir er den væsentligste drueinformation, og jeg finder den ganske mad-egnet.
60 % pinot noir
Men hvor skal vi begynde? Menuen er jo mildest talt enorm, og jeg går faktisk udenom brødet, da jeg kan have for vane at spise mig for mæt i bagværk. Det bliver friske sager fra havet – en omgang torske-ceviche med avocado og koriander, dernæst et par porscherede kammuslinger med kinaradise i skiver og agurk samt en blinis med löjrom (æg fra fisken heltling, som kommer fra laksefamilien og kun fiskes en håndfuld uger om året) og creme fraiche.
Torsk, kammusling og löjrom
Det hele smager intet mindre end fantastisk. Virkelig. Jeg sætter en guldmedalje på torskecevichen, og jeg henter flere serveringer af – det er trods alt buffet. Og uden kø. Dernæst en fersk, frisk lille omgang tatar – ej rørt, men i selskab med svampe – blandt andet en Karl Johan emulsion. Det er ganske delikat og ferskt. Vi skåler også lige. Men vi holder os til det ene glas.
Sart tatar
Du kan fornøje dig i andre drikkevarer – kaffe ad libitum, og du bestiller blot den variant, du er gladest for. En venlig og dygtig tjener kommer dernæst med kaffen til bordet. Der er flot service i spil. Juice og smoothies findes også, men disse er selvhentere.
Service
Der er mere fra havet – østers med agurk og “champagnevinegar”. De er små og mundrette, men jeg er ikke himmelhenrykt. Det er muligt, det er østers-arten, men jeg savner lidt smag. En anden ved bordet får et stykke skal i munden. Det irriterer vedkommende, men jeg skidt pyt tænker jeg, da jeg selv får et stykke af samme øko-emballage på tungen.
Østers og agurkekugler…
Åh. Jeg fik ikke nævnt laksen. Den er er røget, fed som få og særdeles mør. Derudover er den anrettet med peberrodscreme, majroer og en rogn af en slags. Jeg må gå flere gange efter mere laks. Det er svært delikat.
Din fede laks
Jeg var omkring den “traditionelle” brunch før – den har alle dage involveret æg af en art, men ikke som her. Et perfekt, pocheret æg med spinat og en sprød brioche, som jeg altid har spist og tænkt som blød, er forklædt med hollandaise. Det er altså en frækkert, der vil frem – og en æggeservering af denne slags er nok.
Deluxe æg
Vi får faktisk mere – blandt andet en omgang æg en cocotte med røget tomat og comté. Tomatsmagen fylder for meget smagsmæssigt til, at jeg vil anbefale den, så den lader jeg passe sig selv. Det er ikke dig, æg i tomat, det er mig…
Ved du hvad? Såvel som æg hører sig til traditionel brunch, så gør pølse og bacon det også. Jeg snupper et stykke af hver – baconen er helt almindelig – og god sprød – men pølsen er rig på kød og godt krydret. Jeg bliver også trakteret med en skive kalvesteg med trøffel på – men den kostbare, knoldformede svamp er stort set ikke til at smage. Ærgerligt, men sådan var det.
Mere bord
Er du til søde sager? Så er der endnu et kapitel i spil. Jeg må nøjes med en af de mange fristelser, og nøjes er så meget sagt, for citron panna cottaen med hybengele og crisp er lige mig. Den havde jeg nu også udvalgt, da jeg forsøgte at danne mig et overblik over de fine opsatser og fristelser.
Søde sager
Du skal ikke snydes for en ældre video, jeg lavede med Andreas Bagh, som er køkkenchef. Den venter på dig her.
Jeg har svært ved at erindre en anden brunch, der har været lige så fin og delikat. Enkelte sager var ikke mig, men der skal jo være noget for alle – og du kan frit vælge, hvad du har lyst til at smage. Og smage mere af. Der er intet at udsætte på kvalitet eller service, og spørgsmål bliver besvaret kompetent og høfligt – findes der ikke svar på rede hånd, bliver der spurgt back-end og fulgt op.
Fra en anden festlig dag på Hotel d’Angleterre – den 6. februar 1906.
Kunne du fristes af en omgang søndagsbrunch på Hotel d’Angleterre Marchal, skal du vide, den koster 645 kroner pr. person – du har bordet i tre timer, og du spiser på en Michelinrestaurant, så der er en forståelig sammenhæng mellem pris og sted.
Der er mere mad på My-Pleasure.dk her
Facebook her
