Home Rejser The Edible Country – hejsan svejsan og gratis Michelin-mad i Sverige

The Edible Country – hejsan svejsan og gratis Michelin-mad i Sverige

by Nicolai Klingenberg

Bliv mæt i Sverige aka The Edible Country

Vidste du, at 96 procent af Sverige er ubeboet? Det vidste jeg ikke – men jeg ved, at landet er stort, langt og fuld af skove. Og natur. Jeg har været i Sverige et utal af gange, og landets natur har noget, vi ikke har. Det er den korte historie. En anden historie går under titlen “The Edible Country” – og den historie kunne nemt være noget for dig. Det handler nemlig om gratis middage, som fire svenske Michelin-kokke har stået for…

The Edible Country

Så skal vi til bords… Foto: August Dellert

I bund og grund går konceptet på, at Sverige gerne vil vise, hvor let det er at lave sund mad – og hvor nemt det er at finde. Der er tale om en ni retters menu, som du selv skal lave – og finde ingredienserne til – i den svenske (semi)vilde natur. Det er til gengæld gratis, og fire svenske Michelin-kokke skulle være garant for velsmagen – med mindre du selv spolerer tilberedelsen.

The Edible Country

Pluk og spis

the edible country

Og tilbered selv…

Kokkene hedder i øvrigt Titti Qvarnström, Niklas Ekstedt, Jacob Holmström og Anton Bjuhr, og med udgangpunkt i de mange spiselige ingredienser fra naturen er opskrifterne blevet til en realitet. Og du skal faktisk blot booke et bord på Bookatable.com

the edible country

Sikke en beliggenhed!

Dernæst er det blot at møde op på et af de udvalgte steder i Sverige, hvor det hele løber af stablen. Visit Sweden har nemlig sørget for, at der er opstillet syv træborde (håndlavede – måske i Emils snickerboa) rundt om i Sverige. Der venter desuden køkken-remedier og madlavningsværktøjer, så det er en – forholdsvis – simpel “plug and cook”løsning.

the edible country

Skovbundsmums

Bordene er spredt over hele det lange land og er således at finde i Skåne, Vestsverige, Lapland, Jämtland, Småland, Stockholms skærgård og Värmland.

the edible country

Ild og nærvær

Hvad skal vi spise?

Det bestemmer sæsonen – og området. Der er blandt andet en pocheret aborre med skov bouillon og smeltet urtesmør på menuen, men også en friskrøget ørred med kantareller og skovsyre. En film? Så gerne.

For mig har svensk natur altid været min største inspirationskilde ved madlavning. De timer, jeg har brugt i skoven, er blevet til en erkendelse af, at madlavning udendørs med ingredienserne lige foran mig er kernen i det svenske køkken. ’Det spiselige land’ er et symbol på, hvor let, tæt på og ukompliceret mad kan og bør være.

Ordene kommer fra Michelin-kokken Niklas Ekstedt, som har været med til at udvikle menuen. Måtte du i øvrigt erfare, at bordene måtte være “udsolgte” de dage, der passer dig, er det selvsagt stadig muligt at besøge “The Edible Country” og kokkerere retterne et andet sted i den svenske natur. Dog uden førnævnte borde og tilberedningsremedier.

the edible country

Velbekomme!

Tiltaget bliver en realitet i perioden maj til september, og du kan blive klogere på det hele her

Der er mere mad på My-Pleasure.dk her – og flere rejser her

Facebook er her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk