Hej med dig. Og goddag til søndagen. I dag fylder min søn tre år. Det er store sager. Ligesom livet. Og som du måske har bemærket, så er ugen, der gik, en form for forevigelse af livsøjeblikke. De er ganske forskellige, og selvom der er gengangere af personer, dyr og motiver, så er billederne aldrig helt ens – lyset falder forskelligt, vinklerne er anderledes, og de levende væsener ældes stille og roligt. Nu blev det eftertænksomt. Lad os komme direkte til noget mere håndgribeligt i form af en perlekreation.
Vi tog turen til Østerbro – det var alle tiders!
Der var grå himmel og en form for isnende kulde, men det lod det bevingede væsen sig ikke mærke af.
Jeg gætter på, at nogen havde holdt fødselsdag. En af de sidste gæster forlod måske festen med et flag og en pilsner. Nu er der et helt år til, der skal fejres fødselsdag igen (minus et par dage, men du forstår).
En af årets bedste flasker til dato, hvis jeg selv skal sige det.
“Du må gerne berøre mine whiskers. Ja, det er engelsk for knurhår, hvis du skulle føle dig udfordret af mit vokabularium…” Godt ord igen.
Jeg gik efter et farveløst motiv.
Vores første møde med et flot akvarium.
Det er faktisk i over tyve år, jeg har handlet spise her. Jeg lod mig dog fortælle, at der er en ny ejer i spil, men opskrift og tilbehør er det samme som altid.
Jeg trykkede på knappen og lod mig transportere til en anden etage.
Jeg drak også et glas kaffe. Det smagte alle tiders, og så lagde jeg min hånd således, at man kan se mit ur, hvorefter jeg tog et foto af hele molevitten og delte det både her og der.
Jeg kan godt lide at tage fotos af rare mennesker. Mads er ikke så begejstret, men han stillede dog op.
Gudskelov – den røde ballon hænger dig stadig.
Jeg ledte efter blå himmel. Den var der ikke den dag, men det er stadig sundt at strække nakken bagud og se det hele fra en ny vinkel.
“Jeg vil se mig om efter en ny transportform…”
Kender du det der med, at man ikke forstår al verden af en sang, men er tosset med den? Sådan har jeg haft det med denne sang, som jeg hørte for omkring 20 år siden på en CD. CD’en forsvandt, og jeg kunne ikke genkalde nummeret eller synge det, da det er fransk. Jeg var forbi en franskmand, som spillede nummeret – og jeg fløj op og tog et foto. Nu ligger nummeret på min playliste, som du kan følge her
Rød hat og flot mund.
Jeg var i godt selskab
Forstår du billedteksten?
Trofast ventende.
Winther hentede sig udlån. Det var lidt sørgmodigt.
Nå – den blå himmel kom. Det blev jeg glad for.
Jeg må medgive, at jeg kan se let bøvet ud, når jeg er lykkelig. Det kan jeg godt leve med.
Solen gik så småt ned, men jeg fangede den.
Matchy-matchy på den blå farve.
Fredag. Det skal fejres. Og det blev det.
Vor levende vindueskarm omkring klokken 23.
Hvordan så 406’eren ud? Det kan du se lige her
Hvad med Facebook-siden? Den er lige her