Home Kort - men godt Feel-good stafetten med Peter Stenbæk

Feel-good stafetten med Peter Stenbæk

by Nicolai Klingenberg

Rundt om Peter Stenbæk

Det skal handle om et morsomt filmklip, musik, en ældre dame og “pyt”. Det er den korte historie. Feel-good stafetten har nemlig forladt Alexander Kølpin og er hernæst havnet hos dagens mand, der hedder Peter Stenbæk. Tag godt imod ham.

Peter Stenbæk

Dagens mand: Peter Stenbæk

Peter – hvad er det bedste, der foregår i din tilværelse for tiden?
– Min familie har det godt, der er hul igennem på musikfronten, jeg er super glad for mit nye job som Creative Director hos Egmont – og i næste uge har jeg super-rund fødselsdag.

Og hvad er det gode liv for dig?
– Godt helbred og se familien blomstre.

Hvad har du sidst spenderet i omegnen af en tusindlap på?
– I lørdags spillede jeg med Thøger Dixgaard Band i Århus, og her lejede jeg et værelse til min kone og vores ældste datter på 20, så de kunne være med.

Hvilket nyligt minde af festlig karakter står særlig tydeligt?
– Jeg har netop haft min gode ven, musikeren Kaidi Tatham, på besøg i en uge. Kaidi er englænder/jamaicaner og et særdeles festligt menneske. Når han er i vores hus, er der særdeles festligt døgnet rundt. Hele hytten vibrerer.

Kunne du være venlig at vise os et Youtube klip, som du har moret dig kosteligt over talrige gange?

Hvad vil du gerne have mere af i tilværelsen?

Jeg får aldrig nok af at spille musik sammen med andre mennesker.

Og hvad skal vi have mindre af i tilværelsen for at få det endnu bedre?
– Helt nede på jorden: Færre folk, der brokker sig over, at der bliver spillet for højt ved udendørsarrangementer. Ja tak til endnu mere musik og kærlig festlighed i gaden.

Hvordan står det i øvrigt til med kærligheden?
– Trine er stadig lige så smuk og fantastisk, som da vi giftede os i 1997.

Kunne du diske op med et herligt tip, der med lethed kan gøre hverdagen endnu mere flot?
– Dans mere.

Lad os se et foto fra din telefon, som hørmer af feel good, og fortæl os lidt om det.
– Det her er min smukke kone Trine med mormor på 100. Billedet emmer af liv.

Peter Stenbæk

Fra telefonen

Hvad bør enhver person huske på, hvis tilværelsen måtte vise sig fra en grå side?

At de allerfleste bekymringer heldigvis ikke bliver til noget – og at selv den største krise er en mulighed. Jeg mistede min far som 19-årig, og det har lært mig mange ting om taknemmelighed, nuet og at man ofte bare skal sige ”pyt”.

Slutteligt – hvor kan man få jævnlige doser af dig?
– Jeg er frygtelig glad for Facebook, da mediet har sat mig i forbindelse med en masse ligesindede fra hele kloden. Min dybe passion for grafisk design, film og musik har været billetten – via Facebook – til mange, særdeles meningsfulde venskaber med talentfulde, skønne mennesker fra hele verden, som har medført masser af skønne oplevelser i den ægte verden.

Peter Stenbæk

Peter igen.

Hvem er Peter Stenbæk?
Et familiemenneske der tidligt fandt sit kald og sin stemme. Jeg så en dokumentarfilm om Flemming Quist Møller som barn på Vestfyn, og her lærte jeg, at man godt kan tegne OG spille trommer, og de to ting faktisk komplimenterer hinanden. Jeg har på den måde ikke ændret mig væsenligt, siden jeg var 10 og har bevaret min naive glæde over at være i live.

Er du til mere feel-good, så er der talrige andre, der svarer på tiltale lige her

FEEL-GOOD STAFETTEN MED ALEXANDER KØLPIN

 Facebook findes også. Via dette Internet-link

 

 

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk