Porsche Cayenne Coupé – plads til fire
Er fem personer for mange at være i bilen? Og er en traditionel Porsche Cayenne for voldsom? Alle tiders – så er den nye Porsche Cayenne Coupé lige noget for dig. Bilen lander på de danske veje i midten af juni, og det er netop den vogn, vi skal se på her.

Dagens bil: Porsche Cayenne Coupé
Det er i øvrigt den tredje generation af Cayenne-modellen, som er basen i den nye Porsche Cayenne Coupé, og det nye ved coupéen er blandt andet sin helt bagende, enkeltsæder bagi og to nye toppe. Eller tage om du vil – det ene er af glas og det andet er af kulfiber. Jeg har for vane at kigge op, så jeg havde valgt panoramaglastaget.

Den digitale tidsalder a la Porsche Cayenne Coupé
Nå. De famøse nul til hundrede tider skal du ikke snydes for – du rammer 100 på kun 3,9 sekunder, hvis du går all in med en V8 motor på 4,0 liter og 550 hestekræfter, men mindre kan også gøre det. De oplysninger finder du hos Porsche. V8-varianten koster i øvrigt 2.790.585 kroner, men er finanserne ikke tilstrækkelig, kan du kalde dig Porsche Cayenne Coupé ejer med en frapris på 1.544.690 kroner.

Den farve begejstres jeg ved…
Coupé betyder blandt andet en mere faldende taglinje, og det gør den mere sporty af se på. Du sidder faktisk også tre centimeter lavere bagi i forhold til en traditionel Cayenne, hvilket giver lidt ekstra hovedhøjde. Forvent ydermere nydesignede bagdøre og bagskærme, som giver en art tyrenakke look til bilen.
Tagspoiler? Jeps. Og den er adaptiv og stammer fra Porsche Cayenne Turbo, som var den første af sin slags, der tilbød en sådan sag. Man har ydermere smidt en fast tagkantspoiler på samtlige Porsche Cayenne Coupé modellerne, og resultatet er mere downforce og hertilhørende bedre greb og kørsel.

Lavere og mere potent look
Kabinen? Du kan forvente klassisk ternet stof, detaljer af Alcantara og kulfiber, og bagved sæderne venter der 625 liter bagageplads. Du kan selvsagt connecte dine apparater på alle tænke muligheder, og al instrumentering og betjening er i øvrigt digital.

Plads til to. Bagi. Og to foran. Umiddelbart…
Porsche nævner i øvrigt, at “Coupé-modellen som standard udstyret med et bagsæde udformet som enkeltsæder.” Jeg kunne forestille mig, at det dermed er muligt at få tre sæder bagi (ja, du ved, hvad jeg mener), hvis det er ønsket.
Er du parat til heftig musik, en lænestol, der eksploderer og aerodynamik, så kommer der en flot film med den nye Porsche Cayenne Coupé her…
Hvem er Porsche Cayenne Coupé til? Mit bud er ham og hende, der vil skille sig ud fra den traditionelle Cayenne, og som finder Macan for lille – og en 911 for lav og sporty. Det første, jeg personligt tænkte på, da jeg så den, var en BMW X6.

Orange er ikke blot en togbillet….