Copenhagen Rosé Festival – skål du gamle på længere sigt
Var du til festival sidste år? Alle tiders. Men var du til Copenhagen Rosé Festival? Det var jeg ikke – men noget tyder på, at 2018 var en succes, for i år er den rosé-farvede laban tilbage.

“Næh, hvor læskende…” I dag handler det om et maj-event, som går under navnet Copenhagen Rosé Festival
Det hele foregår fredag den 17. og lørdag den 18. maj ved Amerikakaj på Østerbro, og der er to tidsintervaller i spil på hver af de to dage.

Muntre toner
Bagmanden? Han er rar. Han hedder i øvrigt Marshoud Dababneh, og han er ydermere stifter af hjemmesiden Erdetrosevejr.dk. Marshoud udtaler desuden i en presseskrivelse:
“Når man træder indenfor på Amerikakaj, hvorfra man i 1850’erne udvandrede til USA for at søge lykken, træder man ind i en bygning med sjæl. Den gamle atriumgård er blevet istandsat til et topmoderne multihus, men man mærker stadig et strejf af bygningens mangeårige historie, når man bevæger sig rundt blandt kampestenshvælvinger, hvidkalkede stenmure og smukke gargoyles. Og med direkte udgang til Amerikakajs blå bølger er der garanti for, at den maritime atmosfære er i top.”
Vil du have det lidt mere konkret, så skal du vide, at der i år er flere udstillere end sidste år – og at der også vil være en cocktailbar i spil, som serverer rosébærende cocktails. Men det handler om mere end at hælde i hovedet, for der vil også være en kort introduktion til roséens historie og den nok så famøse vins univers. Du kan desuden sætte tænderne i nogle spisevenlige retter, som flittige kokke har kreeret til rosé – og en rosé er ikke bare rosé. Hver sin smag, ved du nok.

Aha…
Den pinlige tavshed er elimineret, eftersom man har hyret et par diskjockeys, der ville spille passende toner for de fremmødte.

Skål. Og flasker.
Du kan læse mere om pris, tider, vilkår og ekstra poletter (det er vigtigt at udvide smagsrepetoiret) på Internetdomænet Copenhagenrosefestival.dk her