Home Pindemadder Fiskars Titanium – de skarpeste knive i skuffen

Fiskars Titanium – de skarpeste knive i skuffen

by Nicolai Klingenberg

Fiskars Titanium – skarphed over en kam

Reklame. Har du nogle krav til dine køkkenknive? For mit vedkommende skal de – sjovt nok – være skarpe. Og så må knivene gerne ligge godt i hånden – og være pæne at se på.

Med en hustru, der er højre-venstre-konfus (også kendt som kejthåndet), kan grebet dog være en udfordring, og de gamle knive er da også blevet en kende sløve. Og så er der gudhjælpemig begyndt at komme rust på løjerne. Samlet set var det måske på tide at se sig om efter nogle nye køkkenknive, og dermed var tilbuddet om at lave lidt indhold om Fiskars nye Titanium-knive som sendt fra himmelen – og direkte ned i knivskuffen.

Fiskars Titanium

Line-up…

Fiskars? Jeps. Det er det finske konglomerat, som gør sig i alskens værktøj, som spænder lige fra river og økser til sakse – og de her nye Titanium-knive. Virksomheden har aner, der strækker sig helt tilbage til 1649, hvor Finland var under svensk herredømme, og spørger du mig, så er deres mest ikoniske og genkendelige design deres orange saks.

Fiskars Titanium

Jeg medgiver, at den tomatskive er lige tynd nok, men jeg skulle se, hvor smalt det kunne gøres…

Men lad os springe direkte videre til de skarpeste knive i skuffen. Du kan måske gætte dig til, at vi er ude i en omgang letvægter værktøj, da titanium er et let materiale. Og så ruster det ikke. Tak for det. Man har dog lagt en smule rustfrit stål mellem bladet og håndtaget, så knivene får en bedre vægtbalance, når du arbejder med dem.

Fiskars Titanium

De skarpeste knive i skuffen – ingen tvivl om det.

Og spørger du Fiskars, så kan du arbejde længe med knivene. Virkelig længe. Faktisk er garantiperioden udvidet til 25 år, og såfremt jeg måtte huske det, skal jeg gerne skrive en historie om status på de tre titanium-knive i år 2044, hvor jeg vil nærme mig de 66 år… Skal det være mere håndgribeligt, så lover Fiskars, at bladet holder sig skarpt fire gange længere end andre knive.

Fiskars Titanium

Selv en vatarm vil finde glæde i at snitte og skære

Årsagen skal findes i Fiskars departement for research og udvikling, da man har skabt en særlig LZR-EDGETM teknologi, som – kort fortalt – går ud på, at en laser placerer mikroskopiske titanium karbid-partikler (jeg var sproglig, men en fysiker vil nok forstå, hvad det går ud på) på selve knivbladet. Det giver ekstra skarphed – og lang levetid.

Serien består – pt – af fire knive: En kokkekniv i to størrelser, en urtekniv og en santokukniv. Sidstnævnte stammer oprindeligt fra Asien og kan bedst beskrives som en allround kniv. Den letteste? 51 gram du. Voila.

Og så er der lige det der med grebet. Jeg fik engang fortalt en skrækhistorie af en lystfisker, som i sine unge år havde skåret sig noget så gevaldigt i hånden, da han skulle ordne en friskfanget fisk. Hans kniv havde et greb af træ, og et sådant materiale bliver en glidebane, når man har lidt fedtede hænder.

Fiskars Titanium

Grebet

Fiskars nye knive er designet med et 3D-mønster på håndtaget, som giver et sikkert og komfortabelt greb – og som samtidig er bakterieafvisende. Førnævnte fysiker vil måske kunne nikke genkende til materialebetegnelsen polypropylen. Personligt synes jeg blot det lyder funky – og så er det aldeles funky at se på…

Jeg har lavet to lynhurtige tests – tomat og rødløgstesten kan vi kalde dem. For begge grøntsager gør det sig gældende, at kniven går lige igennem de to sunde sager. En sløv kniv vil mase sig igennem og presse tomaten, så den “splatter”. I dette tilfælde glider bladet igennem tomaten, og det giver tynde skiver (om ønsket), mens de røde løg kan skæres i silketynde skiver eller hakkes fint.

Skal du knivene i live? Værsgo.

Skal du lige have et par tips til knive at runde af på? Godt. Du bør altid vaske dine køkkenknive op og af i hånden – undgår opvaskeren. Undgå ligeledes at skære i frosne eller hårde sager, og lad være med at forsøge at åbne ting med dine knive. Slutteligt bør du undgå at snitte og skære på underlag såsom sten og glas – skær i stedet på et underlag af træ eller plast.

Fiskars Titanium

Skær på træ – eller plast…

Du kan skære det overflødige fra og læse mere om Fiskars Titanium her

Mere mad-relateret på My-Pleasure.dk her

My-Pleasure.dk på Facebook her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk