Omsider synes jeg at ane en bedring i vejret. Humøret? Det er alle tiders du. Men hvad med dig? Er du okey-dokey parat til en herlig søndag? Det håber jeg for dig. Men hov – jeg har lidt skærmtid til dig. For 416. gang sender jeg dig her ud på et tilbageblik i min tilværelse, som er foreviget via ord og fotografier. Velkommen til en socialrealistisk dokumentation af en uge i mit liv.
Vores gamle tallerkener var slidt op – den slags kræver nye spiseanordninger, hvorfor vi kørte til Lyngby – det var vi ikke de eneste, der havde valgt at gøre.
Vi rendte på hinanden i Lyngby
Der er blevet klippet godt ned i Hundesømosen, men kender jeg naturen ret, så vokser det ganske tjept.
Videre til mosen
Der blev kurret på en gren. Vi kiggede op.
Midt i hængepilen
Jeg lover, at det ikke er en gummihånd, der sidder på skulderen, omend det kan se således ud.
Til en festlig kom-sammen
Den var ved at blive kasseret for et halv år siden, men SÅ!
Postkort fra plantepasserne
Jeg ved ikke, om det var skrald eller installation.
Et offeralter af en art?
En vindueskarm med forsatsruder, keramik, blomst og kaffe.
Stilleben
Taget kan sågar slås ned.
“Hårh – fed vogn!”
Langsom formiddag på Kongens Nytorv.
Gitterly
Jeg venter stadig på en tilbagemelding fra bagmanden.
Den røde er der stadig. Af gode grunde.
Nogle havde noteret noget pudsigt på standeren.
Hvabehar…?
“Hurraaaaa…?”
Der var ikke meget fut i vinden
“Vi har desværre måtte spare farverne væk i år – men tjek lige min nye skærmbrille…”
Synstest og MUS
Lukas, Rolf og Kasper fik påtalt, at det ikke er okey-dokey at løbe eller støje på gangene.
Og slet ikke noget med boldspil
De visner tidligt, så det er blot med at være kvik på foreviger-knappen.
Jeg er blevet ældre og fascineres mere af blomster end førhen
Jeg ville være behjælpelig med at fylde nye hårsæbe i den hertilhørende beholder. Det gik alle tiders.
Alene hjemme
Fætter Anders og jeg sad i solen.
Første parket
Vi drog videre.
På café
Stakit-hang-around
Dueliv del to
Efter en svømmetur kan det være godt at styrke sig med lidt mad. Kasper havde bestilt en vældig stor burgers, som blev serveret på en hylde over vores hoveder.
Postkort fra en burgerbar
Nå – Zeth, Anders og jeg var ude at spise. Den sag vender jeg retur til, men jeg blev hacket.
Jeg blev hacket. Eller også er koden på min telefon for nem.
Så kan den ikke trække mere denne gang. Det var vel også tilpas? Jeg håber, du har følt dig underholdt. Husk, at hvis du peger på nogen, så er der minimum tre fingre, der peger på dig selv. Det kan være en god reminder om, at du er alle tiders, hvis du peger på andre, du godt kan lide.
