Det var så det forår. Om eksakt en uge, er det sommer, og om syv måneder er det 2. juledag. Men hør hov – nu er jo søndag, og det betyder, at det socialrealistiske tiltag, som går under navnet “Ugen, der gik”, er en realitet. Vi skal omkring dyr, et handyman-projekt, plettede bukser, dyr, en burgers, en fødselar og meget mere. Føst et stormfuldt postkort fra Sverige. Velkommen til!
Vi havde det morsomt.
Hans og Ida – spottet på et offentligt WC, hvor jeg blot skulle lade vandet.
En flot, flot eftermiddag med glade gensyn. Og ditto børn.
Det var nedstyrtningsfare fra oven, men jeg kom klatfri hjem.
Trofast. Det hedder den måske også. Hunden altså. Cyklen kan vi kalde Jørgen – blomsterne koster i øvrigt 40 kroner.
Vi har det aldeles glimrende, hvor vi bor.
Billedet herover er taget af Christian Pilot. Og se – så kommer der lige et billede af en flyvemaskine. Det var da morsomt.
Nå. Nogle ville side i solen – andre i skyggen. Der var plads til begge.
Jeg skal i øvrigt informere om, at det var et regnskyld, der gjorde mine benklæder aldeles fugtige.
All right. Er der noget som en flot burger? Det skulle da være en yndig hustru.
Vi sad i ovenstående bås for at spise en burgers med pommes frites. Det bedste sæt i hele kommunen fås mig bekendt hos Holy Cow, så der tog vi hen.
Forum hedder denne ejendom. Pointen var nu mere at minde dig om at kigge op. Du ser noget helt andet.
“Var du i radioen igen?”
“Ja, jeg var.”
Nanna er chef. Og kastede en gulerod efter mig med en sådan kraft, at jeg fik høje tindinger. Og rynker omkring øjnene.
En af barndommens gader. Eller alléer faktisk.
Puddelhunden pruttede en lille kage på græsset, som ejeren fint samlede op. Dernæst blev plastpose og indhold bortskaffet.
Af og til tager jeg en lille smutvej. Jeg har aldrig tænkt på, at området er privat. Jeg hilser altid på de ældre mennesker, som altid hilser pænt tilbage. Jeg sagde godmorgen til en dame, hun svarede ikke, så jeg sagde det igen. Hun sagde også godmorgen – og om jeg boede der. Til dette svarede jeg nej. Og så fik piben en anden lyd. Det var den smutvej.
Ved du, hvad noget af det bedste er? Det er at hente tidligt og hitte på noget hyggeligt. Så det gjorde jeg.
Det her er nu heller ikke helt skidt.
Det var blanc de blancs.
Jeg spændt noget fast. Det var relateret til en ny carport-låge. Maud blev glad.
Klokken kvart i 13. Næsten.
Så du gamle. Her stopper foto-festen for denne gang. Men sådan er det jo hver søndag – og næste søndag er der helt nye fotos igen. Det er da bare alle tiders. Husk i øvrigt, at krebinetter godt kan paneres uden brug af æg, hvis du er løbet tør for disse.
—
“Åh, jeg var ikke onlines for en uge siden – kan du hjælpe med den sidste udgave?”
“Det kan du tro – tryk her“