Rundt om kloden – og Omega Seamaster Aqua Terra Worldtimer
For et par år siden præsenterede Omega et særligt ur – et Omega Seamaster Aqua Terra Worldtimer af platin. Og da jeg gik i gang med denne artikel, var den variant stadig at finde på hjemmesiden. Prisen for platin? 354.400 kroner. Men ved du hvad? Du kan få modellen i stål – og den er slet ikke så kostelig…

Der har vi den – Omega Seamaster Aqua Terra Worldtimer. I stål.
Historien kort? Et ur, der kan vise dig, hvad klokken er i talrige byer rundt om på kloden – blandt andet i Bienne, Schweiz, hvor Omega har til huse. En lokal hyldest, om du vil.

Fuld-guld varianten vil angiveligt gå godt til en løs hørbuks og en hvid træd-i-sko med firkantet snude. All right – det var lidt strengt sagt.
All right – uret er til den halv-store side: 43 millimeter i diameter, men med en gummirem på en stålvariant, ville jeg mene, at du godt kan slippe afsted med den størrelse. Du kan også få det nye Omega Seamaster Aqua Terra Worldtimer i en guldvariant med ditto lænke, som koster 263.800 kroner mod de 64.600 kroner, som stål-og-gummi-varianten koster. Easy-peasy valg, hvis du spørger mig: Gå efter stålet.

Er du gummi-fobisk fås Omega Seamaster Aqua Terra Worldtimer også med lænke. Af stål.
Nå. Værket er et det bedste, som Omega kan levere og det har dermed fået en METAS- certificering, som lover endnu mere præcise værker, end dem du får med COSC-certificering. Faktisk kræver en METAS-certificering, at uret først er COSC-certificeret. Sikke en masse betegnelser – kort sagt kan du forvente et præcist ur, som – blandt andet – tåler høj magnetisme. Med det nye Omega Seamaster Aqua Terra Worldtimer får du desuden en gang reserve på 60 timer.

Tik-tik. COSC med METAS på.
Du får i øvrigt rig lejlighed til at kigge på det nok så testede urværk, da urets bagside er af safirglas.
Forsiden er absolut mest interessant – du får en dato (ikke voldsomt wow), men lur lige på den nydelige gengivelse af verdenskortet. Den er kommet til verden (hø-hø), via en flittig laser, der har skåret motivet ud i et stykke titanium. Men hvordan skal man så…? Jo ser du – den ring, der liger straks straks efter verdenskortet, roterer stille og roligt (en omgang på 24 timer), så du hele tiden kan se, hvad klokken er i alverdens byer.

Ah på den måde…
Vi snupper lige en film med uret.
Mig bekendt er de nye Omega Seamaster Aqua Terra Worldtimer på vej fra fabrikken, og skulle således drysse ind hos alverdens forhandlere sidst på året. Ting tager lidt tid, ved du nok.

Der var den. Af platin. Den er pænere end fuld-gulds varianten, synes jeg.
Er du mere til ældre dykkerure fra Omega, som allerede rummer en personlig historie, så læs med lige her
Ulf og hans armbåndsur – et vintage Omega Seamaster 300 fra 1968
FACEBOOK OG MY-PLEASURE.DK FINDES HER