Har du haft det lunt? Måske på hjemmefronten? Det håber jeg. Det er rart med lidt tutti-frutti af og til. Det er også en fornøjelse at mindes den indeværende uge på sidstedagen i selv samme, og det er netop, hvad der skal ske lige her. Jaså? Det kan du tro. Velkommen til ugen, der gik, som byder på talrige hunde og rare mennesker. Men først en fisk.
I år lader vi det vokse lidt vildere end vanligt. Jeg er stadig loren ved tanken, men jeg er også en rum tid om at vænne mig til ting.
Jeg elsker denne strækning, som vi rammer på vej hjem fra sommerhuset.
Jeg er også aldeles tosset med at besøge denne have og de folk, der bor her.
Vi ringede voksenspise ind fra Holy Cow.
Det grønnes for oven – det er en af de ting, man erfarer, når man retter blikket andre steder end ligefrem.
Jeg bliver aldrig træt af det design. Det røde altså.
Torben havde tabt en femmer i risten ved fortovet langs Sankt Peder.
Den gøede ikke, men den sagde en pudsig lyd.
Vinduet gik op – og der hang en rar mand i vinduet.
Der er et lille bænkområde nær dette hegn. Her sætter jeg mig af og til.
Jeppe Bentzen er hjemvendt fra Amerika.
Det sker hvert år, når folk køber store iskager. De bliver tabt – eller blot henkastet på fortovet.
En hyggelig familiestund.
Velnok ugens sødeste hund.
Det er første gang, jeg har spottet et par herreunderbenklæder med et herisiddende uheld. Måske skulle manden ud på et stævnemøde, men af skulle underbenklæderne altså.
Der blev fyret op for ovne og stemmeurner.
Det er ikke første gang – og forhåbentlig heller ikke sidste – at en rar ven, bekendt eller læser sender en hilsen med relation til mit efternavn.
Vi lavede i øvrigt radio igen.
Huha for en sveden affære.
Klovneri på plænen. Måske vi tager en tur derind snart. Eller næste år.
I dag er der seks veje, som samles i Femvejen. Morsomt.
Vi gjorde holdt, satte os ned og talte lidt om tilværelsen.
Et eller andet sted i Gentofte Kommune spottede jeg denne busk.
Der er intet bedre end impulsive gæster – og særligt ikke når de har blomster i håret.
Den endte faktisk i postkassen, så andre ikke skulle føle sig fristede.
Nå. Det blev weekend og noget nær Pinse. Det skulle fejres væk hjemmefra – og med bobler.
Det var, hvad det kunne blive til i denne uge. Næste uge? Det må vi se på til den tid. Husk i øvrigt, at der er nogle mennesker, der kalder et snørebånd for et skobånd. Dem om det. Der skal være palads til os alle, som man siger, når man har mange kvadratmeter at boltre sig på.
Sidste uges virturelle dagbog kan (gen)opleves her
Sus over på Facebook her